Vi har en flok dværg brahma. De vil også være et fint valg for dig.
De kommer når de ser os, for at se om vi har noget med, eller om vi skal ned og grave orm eller finde benkebiddere. De spiser af hånden, og hanen sidder på armen og "plukker" edderkopper fra taget i drivhuset.
Vi har 3 dværg brahma høner, og de lægger pt. 2-3 æg pr. dag.
De skal selvfølgelig have noget hønsefodder, så de får alt det de har brug for, men der ud over spiser de hvad de finder i haven, kartofler, ris, pasta og brød og alle de kerne vi kan finde på at tage med til dem. Specielt er de glade for solsikke.
Når vi ikke er hjemme går de i overdækket voliere på 15 m2, men så snart vi er hjemme får de lov at gå frit i haven.
Du spørger om du skal være bekymret for katte. Det mener jeg ikke. Vores lille dværg hane har skræmt flere katte væk. Når han ser dem, så stirre han på dem, og går i angrebsstilling, og så følger han dem pænt ud af haven. Kattene har aldrig forsøgt at angribe.
Vores hunde går frit sammen med hønsene, uden opsyn. Det fungere også fint.
Som én skrev længere oppe i tråden, så pas på ikke at starte for småt, for der kan nemt komme en høne eller to mere til...