Hej med jer,
det er vist første gang jeg skriver herinde, for jeg har hidtil kun haft PLANER om høns - men jeg har til gengæld fulgt flittigt med I jeres andres indlæg :-)
I lørdags var så den store dag, hvor jeg hentede 3 sussex hos Bangs. Det er en hvid (Isabella), 2 sorte, som har henholdsvis hvide fødder (Peber) og gule fødder (Mojo).
Jeg kan godt se på dem, at de nok ikke helt lever op til standarden for Sussex høns - men fred være med det. Jeg har valgt Bangs, fordi de skulle være sunde og dyrlægetjekkede. De skal gå i hele vores villa-have (hæk med hundehegn) og sove i et lille legehus, som er blevet forsynet med redekasse, siddepind og vand- og fodertårn. Og så skal de være til glæde for mig og min familie - og gerne give lidt hyggeæg :-)
De er indtil videre faldet godt til, selvom de var generte lørdag og første halvdel af søndagen. Men søndag efter middag satte jeg mig ud til dem og lokkede godt med regnorme og andet guf og pludselig syntes de at det var på tide at komme ud og udforske haven. Og så tog fanden ved dem - pludselig kunne de selv og de er nu i gang med at undersøge hele haven og alle den lækkerbiskner.
Jeg dyrker økologisk have, har ikke så meget græs, men masser af bede, hvor der komposteres direkte på jorden, så der er et dejligt krible-krable liv under overfladen, så der kradses ivrigt i jorden :-)
Kan næsten ikke vente med at komme hjem i dag og se til dem :-)
De har iøvrigt lagt et enkelt æg i nat - desværre fra pinden, så det er naturligvis smadret - men æggeblommen var dejlig gul :-)
Håber, at de finder ud af at gøre det i redekassen i stedet - ellers er det da et spild :-/
Hilsen Tina, nyslået hønseejer :-)