Hej forum. Syntes lige jeg vil fortælle jer om noget jeg aldrig før har været ude for. Har de sidste par uger udruget kinesiske og jumbo vagtler. Alle klækkede på dagen den 18. Februar og tilbage i rugemaskinen lå 2 kinesiske og 3 jumbo æg. Tænkte jeg ville give dem en chance og lod dem ligge et par dage. Intet skete. Den 20. ville jeg så rengøre maskinen og fjerne de sidste æg. Da jeg tog et af jumboæggene op pippede det. Der var en lille revne på en cm. Lagde det tilbage. Tændte maskinen igen og tænkte: du får en chance. Troede ikke rigtigt på det. Har før hjulpet nogle ud med dårligt resultat. Så havde besluttet - ikke denne gang! Og igen - intet skete. Var ikke hjemme i går, så her til morgen slukkede jeg maskinen og tog æggene op. I tror det er løgn, det pippede stadig. Og stik imod min beslutning pillede jeg skallen af, fugtede hinden, og ud foldede sig en livlig kylling. Den gik i rugemaskinen i 3 timer og blev så sat over under varmelampen. Så vidt jeg kan se, er den eneste skavank en skæv fod. En stædig lille en, der nu render rundt mellem sine søskende - 5 dage for sent

mvh. Ann