Her er Tegn og Gæt simpelthen blevet et hit. Vi har "arvet" et whiteboard på tre ben fra Lars' arbejde, da det ellers blot skulle smides ud. Til jul og nytår og andre sammenkomster kommer whiteboardet og tuschen frem, sammen med spillet. Selv de gamle som ikke har tegnet noget som helst i 50 år morer sig over, at skulle tegne sære ting som "indespærre", "jordomsejlning", "smørrebrødsjomfru", "højreb", "etage" eller "gesims", og resten af selskabet morer sig over at skulle gætte de sjove tegninger, som dukker frem på whiteboardet.
Ellers så er koncertbilletter også en god idé. Det samme for medlemsskaber eller velgørenhed til foreninger, som man ved at den anden part er interesseret i, fx Dansk Ornitologisk Forening, "Giv en burhøne", Frie Bønder, Kræftens Bekæmpelse, "Giv en ged", Økologisk Landsforening osv.
Endelig har jeg selv gode erfaringer med gaveabbonementer på magasiner, eller personlige fototing som fx en kalender, en fotobog eller en forstørrelse i ramme, af noget som betyder noget for modtager.
Glædelig jul - du finder helt sikkert det helt rigtige at give bort

.
P.S. Den bedste gave jeg har fået længe er en kasket med lys i, så jeg kan have begge hænder fri, mens jeg ordner ude ved hønsene i mørket. Det er en superidé til "have/gør-det-selv-folket/hønsefolket".