Jeg har en mindre hønseflok på 3 høns og en hane. Den ene høne er en skånsk blomsterhøne og de to andre er isa Brown. Hanen er også en skånsk. Denne lille flok fungerer fint sammen, ingen ballade.
Så har jeg 4 kyllinger på 7 uger som jeg gerne vil have ført sammen med denne flok, men jeg er altså lidt øm overfor disse kyller, og er bange for at gøre det forkert, så de store skader dem. De er ruget ud i maskine. Jeg har ingen skrukhøne til at passe på dem.
Da kyllingerne blev 3 uger flyttede jeg dem ind i hønsehuset i et stort trådbur, så kyllerne og de gamle kunne vænne sig til hinanden. Jeg forsøgte en sammenføring efter en lille uges tid uden succes. Hanen var meget efter dem. Så kyllerne kom tilbage i nærburet.
Jeg har så lige prøvet igen, men synes godt nok det virkede ret voldsomt. Især isaerne er hårde ved dem. Så da de små havde flygtet rundt i hønsehuset i 5 min og mistet et par fjer, valgte jeg at skille dem igen. De små havde mulighed for at flygte ind i deres bur hvor de store ikke kan komme ind, men rendte bare forvirrede rundt istedet.
Nu har jeg så prøvet at flytte de gamle til en midlertidig bolig, så de små har fri adgang i hønsehuset uden de kan blive kanøflet. Og så var min plan at flytte en af de gamle ind til de små af gangen....
Ved ik om det er en dum plan, det er her jeg godt kunne bruge de gode råd
Hvis det er måden at gøre det på hvilken rækkefølge skal de så flyttes i..?
Den skånske høne er 1 1/2 år og bossen (efter hanen

) og de to isaer er 3/4 år gamle. Jeg havde tænkt at det måske var bedst at sætte den skånske ind først, og så en isa af gangen når der er ro på.... Men hvad med hanen, hvornår skal han sammen med dem..?
Og kan læse at der vil komme lidt hakkeri, til de små har lært hvem der bestemmer. Men hvor meget er lidt..? Må de store godt løbe rundt efter de små og nappe sig fast i hale eller vinge eller hvad de nu får fat i..? Synes det ser voldsomt ud.... Måske er jeg bare for pivet fordi jeg er nybegynder i hønsehold, og så er det jo lidt mine "unger" fordi det er mig der har ruget dem ud

Og så lige et helt andet spørgsmål. Min skånske høne er helt bar for fjer på det nederste af ryggen, lige over halen og lidt på den ene vinge. Jeg har ikke observeret at hun plukker sig selv, og der er absolut ik nogen af de andre der gør, så får de hug, men hvorfor har hun ingen fjer der mere..? Nogle forslag..? Kan det være hanen der er for flittig..?
Håber på nogle svar og eventuelle løsninger, så mine to små fjerflokke kan sammenføres bedst muligt.
Venlig hilsen Camilla