Vi hentede i går 2 nye Isa hønniker, de skulle gå sammen med den Isa (Maja) og Sussex (Tilde) vi hentede i Maj mdr.
Nå men vi kommer hjem og jeg sætter dem ind i huset. Maja er en vanvittig nysgerrig høne og skal straks se hvad der foregår i hendes hønsehus, ud kommer den ene af de nye... og så startede der ellers en koncert uden lige, hold da eller lige op

Maja og Tilde gokkede som aldrig før og meget højt, i et par timer. De var fler gang op på taget af deres lille shelter, hvorfra de gokkede som vanvittige.
De 2 nye lod sig ikke mærke af denne larm, og i løbet af 20 min var den ene inde og lægge et fint lille fregnet æg i redekassen.
Tilde og Maja gik i seng som sædvanligt kl. 21, og den sidste af de 2 nye fik lige rumpen indenfor da lågen begyndte at lukke i, så bedre kunne det ikke være.
I morges var der en monster koncert inde i huset, inden lågen gik op og jeg måtte lige ud og tysse på dem, for naboernes skyld.
Og så var der ellers rift om æglægningen, den ene af de nye har bygget sig en lille rede lige foran redekassen og der lagde hun et fint æg med nogle "bumser" på som min datter kalder dem, det ser lidt spøjst ud.
Ellers har dagen været ret fredelig, og alle kommer overens med hinanden, en dejlig oplevelse, af 3 dejlige Isaér og en Sussex.