Jeg har netop købt 5 nye unghøner til erstatning for mine gamle æglæggere.
Det er en broget flok, 1 blå Kønigsberger høne, 3 hellevadhøner i tre forskellige farver og en enkelt sølvhals (som er utrolig smuk :-)
Det er alle sunde, velfungerende fugle, rolige og med gode instinkter, så vidt jeg kan se. De er pæne i fjerene, søger ivrigt føde og skraber så det er en lyst. Så alt er godt, bortset fra en defekt ved næbbet på kønigsbergeren - den har 'underbid', på den måde at undernæbbet er længere og rager ud under overnæbbet. Det er ca 4-5 mm, og det giver den ellers flotte fugl en noget aparte profil. Den søger føde lige som de andre, piller sig og holder sig fin i fjerdragten, så det ser ud til kun at være et kosmetisk problem.
Jeg tænkte på - hvad kan være årsagen til det? Og er det noget man kan/skal gøre noget ved?