By-zone er jo rigtig mange ting. Det er smadderforkert at sige at høns/haner ikke hører hjemme i by-zone. For by-zone er jo alt fra etage-ejendomme, små rækkehushaver og så gårde, husmandssteder i små landsbyer som nærmest ved et tilfælde er blevet by-zone.
Der er eksempler på at en ejendom ligger i by-zone og naboen skam ikke gør og der faktisk ingen forklaring er på dette. Ingen umiddelbar forsklel. Hvis kommunen så indfører regler for hønsehold så gælder det tilfældigvis for den ene men ikke for den anden.
Så er der også hele problematikken om hvorfor i alverden at kommunerne vil laver regulativer omkring høns og fugle, men ikke om katte og andre dyr. Det kan de nemlig ifølge bekendtgørelsen, men de færreste er klar over det. Kommunen kan faktisk også sætte begrænsninger for "motoriserede arbejdsredskaber", altså græsslåmaskiner, havetraktorer, kædesave osv... Men det gør ingen kommuner. På et tidspunkt så var det i Holbæk kommune oppe at vende. Dels at der skulle laves et regulativ for høns og dels at der skulle laves for "motoriserede arbejdsredskaber". Hønseregulativet blev vedtaget, men omkring "motoriserede arbejdsredskaber" blev det af forvaltningen hævdet at det var for vanskeligt at lave generelle regler!!! Det er værd at bemærke at der i Holbæk var flere klager over støj fra "motoriserede arbejdsredskaber" end over høns.. Så der er skam ingen konsekvens i det som kommunen laver.
Det som er vigtigt er at tage udgangspunkt i den aktuelle situation. Kan man finde ud af at holde høns og hane i overensstemmelse med naboen, så skal kommunen da ikke blande sig idet.