John nævnte i en anden tråd at man skulle passe på hønsevirus. Jeg har tilsyneladende haft et svækket immunsystem, for jeg er i den grad ramt.
Vi fik 4 isa brown og en hane i indflyttergave i januar. Gode høns og rar hane. Men der var helt bestemt en hakkeorden. For en lille måned siden kom der så en lystmorder (mår eller mink) forbi og tog vores hane og to høns. Tilbage var nu overhønen og en af de andre - ikke underhønen, men det er hun så blevet nu.
Jeg købte så får ca 2 uger siden 3 isa warren høns (har læst de skulle være knap så hårde ved hinanden som isa brown) eller rettere 8 ugers kyllinger, jeg kunne desværre ikke få en hane. Jeg forsøgte at sætte dem indtil de andre. Jeg havde sat et hegn op i gården de små kunne gå igennem, så de kunne komme væk fra de store. Men de søgte bare hen til de store og selv om de stod og hakkede dem i hovedet, gik de ikke væk, men stod bare og tog imod. Enden blev derfor at de fik et aflukke et andet sted i laden for sig selv.
Nå men en hane skulle de have, men kunne ikke finde en af samme race. Og alt imens bruger jeg også tid herinde på forum bl.a. på at læse om racer - jeg blev forelsket... i danske landhøns! Så selv om jeg havde læst at det kunne være et problem at blande racer (fordi de ville søge deres egne) så kunne jeg jo se at flere af jer herinde gør det uden problemer. Så jeg besluttede mig for at det er den race jeg vil fortsætte mig, dvs de 5 høns vi allerede havde selvfølgelig skal have lov at blive til deres "værnepligt er udtjent".
Nå men jeg kontaktede foreningen for danske landhøns og jeg købte i fredags to høns og en hane, således der er noget at avle videre på. De er fra sidst i april/først i maj dvs. de er ca lige så gamle som de 3 isa warren, de kommer derfor indtil dem at gå. Og det går rigtig fint. De sidder ofte i deres racegrupper, men om aftenen putter de sig alle på samme pind og hanen passer på dem. De er helt klart de danske landhøns (de er fysisk set større) der er overhøner, men de hakker ikke, de markerer bare, hvis de 3 isa warren kommer til fodertruet før det er deres tid, ved at gå hen imod dem.
Og efter den lange historie kommer vi så til spørgsmålene. Det piner mig lidt at de nyanskafne ikke kan komme ud, der hvor de går og overvejer derfor om jeg skal lukke dem sammen med de to gamle i hønsegården allerede nu?
Jeg havde egentlig tænkt mig at vente til de var ca 20 uger, så de størrelsesmæssigt matchede hinanden. Men tænkte at det kan være det går bedre nu med harmonien, dels fordi der er en hane og dels fordi det nu er en større flok der kommer ind til de to madammer?
Hønsehuset (en del af laden) er ca 5-6 m2 og hønsegården 15-17 m2 er det et for lille areal til 8 dyr, hvis man vil undgå ballade?
De gamle kommer ud når vi er hjemme og her har de så 12.000 km2 at boltre sig på. De går pænt selv ind om aftenen og bevæger sig ikke ud på vejen (der kommer ikke meget trafik, men der kan nemt komme en hurtig bilist en gang imellem). De havde fået stækket vingerne da vi fik dem og jeg har derfor ikke været så nervøs for at de skulle forlade os.
Men der vil nok gå 1 uge eller 2 efter en evt flytning, inden jeg vil være tryg ved at lukke dem alle ud. De 6 nye har ikke fået stækket vingerne og jeg nænner ikke at gøre det. Derfor er de jo også noget meget flyvske, særligt er jeg bekymret for de danske landhøns, hvis flyvelyst skulle være stor.
Puh langt indlæg fra en ny hønseejer, hårdt ramt af hønsevirus....