Nylige indlæg41
Hyggesnak / Sv: Julefortælling 2025
« Nyeste indlæg Fra Hans-Kurt Dato 02 December , 2025, 09:18 »2. december 2025
noget hvidt bevæge sig ganske tæt på - faktisk lige bag ved hende. Som sagt var redens placering under Nykketungens store blade virkelig velvalgt, da ikke meget indsyn og nu også udsyn er muligt. Men aligevel - hvad kunne det dog være der bevægede sig der omme på den anden side af stauden ??.
Oda lå om muligt mere stille og trykkede sig endnu mere ned over sin rede. Nu blev der stille. Hun anstrengte sig meget for at lytte - det kunne godt minde om hvad hun selv gjorde når hun kom tilbage til sin rede. Det lød som om der blev flyttet på nogle æg og lød der ikke også en kort men tilfreds lyd som om en høne lagde sig ??.
Oda var både bange men også forviret, hvad handlede dette her sig om.
Efter en rum tid besluttede hun sig for at våge sig ud på sin daglige tur for at få lidt motion og noget af spise. Denne gang var hun meget omhyggelig med at forlade sit skjul. Hun krøb først forsigtigt - så mere bestemt og endelig løb hun hen af stigen der førte til og fra gårdens kompostbunk. Endelig ude på gårdspladsen fik hun galet og rigtig strakt kroppen. Dejligt efter de mange timer på reden.
Nu fandt hun ind i hønsehuset og fik sig et solit måltid. Hun var heldig at ikke alt maden fra i går var spist og her var det resterne fra gårdens køkken hun fik. Hvad er bedre end kogte kartoffelskræller - nej vel ! det er altid populært.
Et støvbad blev det også til på tilbagevejen og en tur ud over den store græsplæne hvor morgendukken stadig hang. Fugten gjorde hendes æg godt viste hun af erfaring.
Tilbage ved reden, ville hun lige undersøge hvad det egentligt var - det hvide der havde vist sig - hun gik forsigtigt til værks. Gik i en stor bue udem om Stauden og søgte ind under bladene - og hvad så hun - åh nej, der lå jo Katrine, hendes bedste veninde blandt de andre høns. Hun havde slet ikke hørt Oda komme.
Oda skuppede forsigtigt til hende - Kartrin ......
noget hvidt bevæge sig ganske tæt på - faktisk lige bag ved hende. Som sagt var redens placering under Nykketungens store blade virkelig velvalgt, da ikke meget indsyn og nu også udsyn er muligt. Men aligevel - hvad kunne det dog være der bevægede sig der omme på den anden side af stauden ??.
Oda lå om muligt mere stille og trykkede sig endnu mere ned over sin rede. Nu blev der stille. Hun anstrengte sig meget for at lytte - det kunne godt minde om hvad hun selv gjorde når hun kom tilbage til sin rede. Det lød som om der blev flyttet på nogle æg og lød der ikke også en kort men tilfreds lyd som om en høne lagde sig ??.
Oda var både bange men også forviret, hvad handlede dette her sig om.
Efter en rum tid besluttede hun sig for at våge sig ud på sin daglige tur for at få lidt motion og noget af spise. Denne gang var hun meget omhyggelig med at forlade sit skjul. Hun krøb først forsigtigt - så mere bestemt og endelig løb hun hen af stigen der førte til og fra gårdens kompostbunk. Endelig ude på gårdspladsen fik hun galet og rigtig strakt kroppen. Dejligt efter de mange timer på reden.
Nu fandt hun ind i hønsehuset og fik sig et solit måltid. Hun var heldig at ikke alt maden fra i går var spist og her var det resterne fra gårdens køkken hun fik. Hvad er bedre end kogte kartoffelskræller - nej vel ! det er altid populært.
Et støvbad blev det også til på tilbagevejen og en tur ud over den store græsplæne hvor morgendukken stadig hang. Fugten gjorde hendes æg godt viste hun af erfaring.
Tilbage ved reden, ville hun lige undersøge hvad det egentligt var - det hvide der havde vist sig - hun gik forsigtigt til værks. Gik i en stor bue udem om Stauden og søgte ind under bladene - og hvad så hun - åh nej, der lå jo Katrine, hendes bedste veninde blandt de andre høns. Hun havde slet ikke hørt Oda komme.
Oda skuppede forsigtigt til hende - Kartrin ......
