17. december 2025
Dagen begyndte med regn i store mængder. Ida og den flok hun er en del af, blev inde. Gitte det samme. Men i Nisseboet var der travlt. De gjorde status på madbeholdningen til jul.
Boet var en tro kopi af de gamle beboelser der fantes på Island og Færøerne. De gamle huse var bygget af tørv med den central midtergang hvorfra det ene rum efter det andet var placeret som siderum. Et rum hvor maden bliver tilberedt, et hvor øl, mælk og vand opbevares. Atter andre som fadebur og dertil beboelse.
Et sidespring - privatliv er ikke eksisterende i disse boliger. Men på Island var stedet under ens hovedpude i sengen, ukrænkeligt - det var utænkeligt at andre kikkede under ens pude. Det samme princip var der her i nissernes bolig.

I dag gennemgik de rummene hvor maden er opbevaret. I det rum hvor kornet ligger, er der helt fyldt op. Der er mest hvede, men også lidt byg helt nede for enden af rummet. Byggen er helt nødvendig til den ølbrygning der foretages i disse dage. Da den skal drikkes juleaften, er honning en vigtig del - men kun nissemor kender til mængderne af de enkelte dele der brygges af. For meget honning er ikke godt, så bliver øllet mere som mjød. Hendes opskrift er 100-drede af år gammel.
Hveden bliver dels kogt til grød og serveres også rå, altså som hønsefugle spiser det. I næste rum opbevares alle de æbler og kvæder der skal bruges ikke bare til jul, men resten af vinteren. Duften i rummet er noget helt særligt. De æbler der er indsamlet efter de har fået nattefrost, dufter helt specielt, det skyldes den gæringsproces der pågår og som bla udskiller sukkeret og alhohol. En lille belimmer kan man godt pådrage sig, hvis man opholder sig her i længere tid.
Så kommer rummet med nødder - i år er høsten god, faktisk meget god. Mængden af nødder steg betrakteligt efter at egernfamilien måtte flytte, da alle grantræerne blev fældet for et par år siden. Derimod kniber det med valdnødder. Ikke fordi Fodremesteren samlede dem, nej det var frosten der helt ødelagde høsten. I de dage hvor valdnøddetræet blomstrede og hanraklerne afgav pollen, frøs det om natten og det ødelagde griflen ikke bare på blomsterne nederst i træet. Frosten slog til selv op i de højre luftlag. Træet står i læ og derfor hærger sen nattefrost mere her end der hvor træer står mere frit og lidt bevægelse i luften nogle gange er nok til det ikke går galt.
I en af kurvene med nødder er nisserne meget spændt på hvordan farven er på overfladen på den enkelte nød og hvorfor nu det, jov nøddetræet er en blodnød. Mon det smitter af på det fine lag yderst på nødden ?
Nissemor havde nu et godt overblik over hvor meget mad der er i de forskellige rum og kan derfor begynde at lave listen over hver derbskal inviteres til julefesten

Hej Hans Kurt
Det lyder fint, men det kan desværre ikke lade sig gøre. Rævesikret er den blevet med sikkert hegn i flere meters højde og lagt ud på jorden for neden, men de mange træer + størrelsen gør, at det er umuligt at sikre foroven. Selve hønsegården har fast tag, men det er jo et kedeligt sted at opholde sig for "frie" høns. At betale 3 - 4 høns om året kan jo være omkostningen, men lige nu er det blevet for meget.
Desværre kommer høgen ind mellem grenene. Den er jo en skovfugl og manøvrerer elegant mellem træer. Vi har musvåger, glenter, ravne og ingen af dem har været efter hønsene.

Så røg julestemningen!
Tupper, min søde unghane, fundet død i hønsenes udegård. Mon han har prøvet at forsvare sine damer? De stod skræmte i et hjørne inde i hønsehuset. Det er 4. el. 5. gang, at høgen (både spurvehøg og duehøg) har taget høns dette efterår, så nu må staklerne igen lukkes inde i den kedelige hønsegård. Det er umuligt at sikre 400 m2 udegård med træer, buske og krat.

16. december 2025
I nissernes hjem var der stor travlhed. De havde indkaldt hjælpere fra de omliggende gårde, for i år skulle julen fejres på Fodremesterens gård - det gik nemlig på skift mellem nissefamilierne der på egnen. Da selve julefesten bliver afholdt om aftenen, altså efter mørkets frembrud, så kan ikke alle dyr på egnen deltage - derfor bliver der i disse dage udsendt små bøgeblade hvorpå står, hvem der er inviteret.
Det går som regel på skift, forstået på den måde, at de enkelte - feks hønsehuse, gåsehuse eller dueslag hvert år udpeger de der skal deltage. I vores hønsehuse er naturligvis Gitte og Ida dem der er så heldige at de skal med til julegildet under den gamle bøg.

I menneskernes verden er der en helt fast plan for hvad menuen skal bestå af - næsten da, der kan være forskellige trationer der afgør madplanen, ja det kan i visse tilfælde give store interne problemer hvis to familier via ægteskaber indgået i sommerens løb. har vidt forskellige meninger om hvad der spises jule aften.
Sådanne problemer er der slet ikke i nisseverdnen, de sørger for - i god tid i forvejen - at indsamle mad som alle kan lide og som afpasses efter de enkelte års helt naturlige forekomst af frugt og korn.
Her for få dage siden gik den nisse - vi hørte om - med sin kurv ned til åen - fulgte den et godt stykke opstrøms til der hvor et stort træ havde lagt sig ned i en storm og nu dannede en naturlig bro over åen.
Nissen gik over denne nye bro og fortsatte ud på marken der havde været dyrket hvede på den sommer. Han skulle samle spildkort op. Der var heldigvis rigeligt med korn, da den store mejetærsker der havde høstet, havde et hul i røret der skulle føre kornet op i tanken.

Føren af mejetærskeren havde først sent opdaget spildet af korn, da han skulle have en pause og derfor forlod det fuldautomatiske førerum, hvor computere styre alt og føren kan konsentrere sig om at se film på en lille tv-skærm eller tage sig en lur. Nu om stunder skal føren af mejetærskeren ikke beskæftige sig med at se hvad der mødes under afklipningen af kornstråene, skulle et stakels dyr ikke havde fåer fjernet sig i tide, ja så......
Ikke som da Fodremesteren - på en anden gård - i et fjern fortid - høstede. Der tog han hensyn til naturen og dens beboere. En gang en strandskade havede besluttet sig for at placere sin rede i kornmarken,ja da sørgede han for at trumle uden om reden.

Sådanne petitesser beskæftigere man sig ikke med mere. Nu er det bare fremad, fremad og det så hurtig som muligt, så pyt med der ryger en ----------

Nå men held i uheld, Nissen med kurven måtte hjem efter forstærkning, for der var mere hvede en den kurv han havde med kunne rumme. Så han samlede en hel lille flok nisser også fra de omkring liggende gårde til at hjælpe. Dejligt med al den korn så var der jo til flere måneder i flere missehjem og til store svane flokke, ja selv traner kom fra fjern og nær og spiste. Kan man ikke sige at dette er at undgå madspil på bedste måde :O)

14. december 2025
er rigtig lækkersulten, så slår de et slag forbi køerne. Der er altid - ja man kan måske godt sige - dækket op til "fredagsslik", for stalden byder på fluelaver i store mængder. At rode i halmen giver altid gevinst.
Her forleden var Gitte inviteret med. Hun var noget betænkelig, for de store dyr var hun ikke helt klar over om de ville acceptere hende eller være efter hende. Men hendes bekymring var helt ubegrundet. De fire køer var og er alle venlige væsner, der gennem mange år har haft besøg af gårdens høns.
Gitte skulle den pågældende dag overvære en af de dage hvor en af køerne præssenterede sin nye kalv.
Gitte fulgte Ida og de andre høns ind i stalden, der hvor skydeporten er til forrummet hvor der i fodringssesionen bliver kørt wrapballer ind. Det er også her vandposten står og ekstra saltsten og lige for tiden tænger med øremærket hvis der kommer nye kalve til.
Når Gitte og Ida bare holder sig til forrummet, så skal de ikke være bange for køerne, da foderfangitteret skilder rummet med dybstrøelse og forrummet. Her går de så og roder efter spiselige ting i det halm der bliver trådt ud under fanggitret.
Bedst som de går der, opstår der uro blandt de køer der er inde for at spise. Nu vender de sig og kikker mod indgangen i den anden ende af stalden. Den indgang som altid er åben, så der er mulighed for at gå ud eller ind når det passer det enkelte dyr.
Hønsene viste det ikke, men i går - sent på dagen havde koen med det hvide mavebælte forladt de andre for at tage ophold mellem rødelletræerne nede ved åen, et område der er meget besøgt i sommertiden - isår når det er varmt i vejeret. Rødeltræer sender nemlig mange rodskud ud lige omkring sig. Det gør at der dannes et område, hvor der er mange og tæt stående småtræer, som så er det bedste sted til at køerne kan gnubbe sig og fjerne iriterende fluer og andre insekter fra pelsen. Og oven i det dejlige ved at slippe for fluerne, så byder småtræerne også på friske blade og småkviste som variation til kosten bestående af engens græs.
Men nu, i december er alle blade faldet af, så nu er det kun virkningen som klø pinde der er tilbage. I dette buskgas kælvede hende med det hvide bælte forige sommer og måske var det derfor hun nu foretrak stedet til endnu en fødsel. En lille fyr, der liner sin mor på en prik kom derfor til verden der nede ved åen under den store gamle rødel. Fodremesteren havde forberedt en lun box med frisk halm i stalden - men det bestemmer han altså ikke - hvor kælvningen skal foregå.
Koen med det hvide bælte er også lavest i herakiet blandt køer og foretrækker derfor at være sig selv.
Men i dag skal den lille fyr altså pressenteres for de andre. De kommer forsigtigt hen til indgangen til stalden, den lille helt tæt på sin mor, men meget spændt på hvad der nu skal ske.
I dagene op til den lille fyr kom til verden, var der kommet to andre kalve. To kvier, en helt hvid og en hvid med sorte tegninger flere steder på kroppen. Især den sidste havde Fodermesterens interesse. Han havde i flere år ønsket sig netop sådan en kvie og nu kom hun - en tidlig julegave :O).
Det han gerne vil have, er en ny Galloway kvie med hvid pels, sorte øre, sort mule og "en hver kvindes ønske" store sorte øjenvipper. Her er hun altså !
Men det er ikke hende dette skal dreje sig om.
Gitte og Ida havde som sagt fornemmet, at der skulle ske noget særligt, så de fløj op og satte sig tilrette på fanggitteret. Herfra var der fuld udsigt til det der nu skulle ske....