Nylige indlæg1
Problemer og sygdomme / Sv: Højpatogen fugleinfluenza, status oktober 2025
« Nyeste indlæg Fra Tomzen Dato 13 Januar , 2026, 19:42 »Videnskaben er desværre allerede på banen. Vedhæftet er et screenshot af infoboksen for indrapportering på fødevarestyrelsens hjemmeside for fugleinfluenza.
Mig bekendt er processen, når man indrapporterer døde vilde fugle eller mistænkte smittede fugle fra f.eks. egen besætning, at de kommer og tester specifikt for fugleinfluenza. Bliver den påvist, skal besætningen slås ned hvis der er tale om en sådan, for at minimere enhver smitterisiko. I tilfælde af både vilde- og "tam" fugle, bliver der derefter oprettet en karantæne- og en observationszone. Dem som kan ses på aktuelle restriktionszoner på fødevarestyrelsens hjemmeside:
https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/dyresundhed/dyresygdomme/fugleinfluenza/aktuel-situation/aktuelle-restriktionszoner
Smittemæssigt er det jo lidt som corona for mennesker, bare for fugle. Super smitsomt, og for fugle oftest med døden til følge. Og vi har jo allerede set hvordan det går for os, selv med al den viden vi bryster os af.
Ligesom for mennesker, hvor der ikke skal mere til end et little nys, hoste, bakterier på et håndtag o.lign., skal der ikke mere til end bakterier i en fugleklat eller andet sekret fra en smittet vildfugl til at smitte vores høns. Det betyder også at når fuglene trækker henover os og lige letter sig, så er der potentiel smitte hvor det lander. Og selvom fuglene er lukket inde, kan en stakkels uvidende "fodermester" (som f.eks. jeg selv) risikere at træde i en sådan på vej ind til hønsegården og føre smitten derind den vej. Super ærgeligt, men det sker.
For at gøre det endnu mere besværligt (virus findes jo, fordi de muterer ofte, og de besværligste er dem der overlever), så er inkubationstiden meget forskellig fra fugleart til fugleart. Nogle viser sygdomstegn og dør ret hurtigt, andre kan være smittebærere i meget lang tid før de selv får alt fra svære til meget milde symptomer (svømmefugle specielt).
Den smitter også, ligesom corona, for fugle med tæt kontakt. Det betyder at vildfugle som færdes i flokke hurtigt spreder smitten, men at der er stor forskel på hvor meget de bliver påvirket af den. Desværre betyder det samtidig, at vores høns (ænder, gæs etc, ingen nævnt ingen glemt) som færdes sammen jo også smitter hinanden super hurtigt hvis først én får det. Og derfor slås hele besætninger ned hvis der konstateres HPAI (Highly Pathogen Avian Influenza), altså fugleinfluenza.
Med andre ord, videnskaben er allerede inde over emnet. Det bedste vi kan gøre er at rapportere ind, og forsøge at beskytte vores kære så godt som muligt.
Det ovenstående er hvordan jeg forstår sammenhængen efter den research jeg kontinuerligt laver, både som en del af mit arbejde men også som en del af min interesse. Og som sagt, som dyreansvarlig på en byggelegeplads hvor vore høns er højt elskede, tør jeg ikke løbe risikoen når det kommer for tæt på som det nu desværre er igen for "min" besætning.
Redigeringer = stavefejl m.v.
Mig bekendt er processen, når man indrapporterer døde vilde fugle eller mistænkte smittede fugle fra f.eks. egen besætning, at de kommer og tester specifikt for fugleinfluenza. Bliver den påvist, skal besætningen slås ned hvis der er tale om en sådan, for at minimere enhver smitterisiko. I tilfælde af både vilde- og "tam" fugle, bliver der derefter oprettet en karantæne- og en observationszone. Dem som kan ses på aktuelle restriktionszoner på fødevarestyrelsens hjemmeside:
https://foedevarestyrelsen.dk/dyr/dyresundhed/dyresygdomme/fugleinfluenza/aktuel-situation/aktuelle-restriktionszoner
Smittemæssigt er det jo lidt som corona for mennesker, bare for fugle. Super smitsomt, og for fugle oftest med døden til følge. Og vi har jo allerede set hvordan det går for os, selv med al den viden vi bryster os af.
Ligesom for mennesker, hvor der ikke skal mere til end et little nys, hoste, bakterier på et håndtag o.lign., skal der ikke mere til end bakterier i en fugleklat eller andet sekret fra en smittet vildfugl til at smitte vores høns. Det betyder også at når fuglene trækker henover os og lige letter sig, så er der potentiel smitte hvor det lander. Og selvom fuglene er lukket inde, kan en stakkels uvidende "fodermester" (som f.eks. jeg selv) risikere at træde i en sådan på vej ind til hønsegården og føre smitten derind den vej. Super ærgeligt, men det sker.
For at gøre det endnu mere besværligt (virus findes jo, fordi de muterer ofte, og de besværligste er dem der overlever), så er inkubationstiden meget forskellig fra fugleart til fugleart. Nogle viser sygdomstegn og dør ret hurtigt, andre kan være smittebærere i meget lang tid før de selv får alt fra svære til meget milde symptomer (svømmefugle specielt).
Den smitter også, ligesom corona, for fugle med tæt kontakt. Det betyder at vildfugle som færdes i flokke hurtigt spreder smitten, men at der er stor forskel på hvor meget de bliver påvirket af den. Desværre betyder det samtidig, at vores høns (ænder, gæs etc, ingen nævnt ingen glemt) som færdes sammen jo også smitter hinanden super hurtigt hvis først én får det. Og derfor slås hele besætninger ned hvis der konstateres HPAI (Highly Pathogen Avian Influenza), altså fugleinfluenza.
Med andre ord, videnskaben er allerede inde over emnet. Det bedste vi kan gøre er at rapportere ind, og forsøge at beskytte vores kære så godt som muligt.
Det ovenstående er hvordan jeg forstår sammenhængen efter den research jeg kontinuerligt laver, både som en del af mit arbejde men også som en del af min interesse. Og som sagt, som dyreansvarlig på en byggelegeplads hvor vore høns er højt elskede, tør jeg ikke løbe risikoen når det kommer for tæt på som det nu desværre er igen for "min" besætning.
Redigeringer = stavefejl m.v.
!
