Jeg tror egentlig ikke, at dorking er mere indavlsfølsom end mange andre racer, men det danske materiale har nok fra starten været af halvdårlig kvalitet med en del arvelige fejl. Man kan ikke rette alle fejl på en gang, så når man vælger sine avlsdyr ud fra nogle parametre, må man gå på kompromis med andre.
Jeg har som hovedregel haft to stammer i hver sæson - altså 2 haner med hver 3-4 høner. Jeg skiftede som hovedregel en hane hvert år og satte de unge høner til den gamle hane, mens de gamle høner fik en ny hane.
Jeg har forsøgt at lave rigeligt med kyllinger hvert år, og været ret hård i udvælgelsen af avlsdyr. Fejlfri kam, rimelig farvetegning og god fylde/vægt.
Det er første gang, det kniber med at finde en tilfredsstillende hane og det var nok en fejl, at jeg slagtede begge de to gamle haner. Skulle nok have sat den bedste i intensiv behandling for sine kalkben. De var begge store og flotte.
Jeg har opgivet at udstille, da dyrene først når fuld størrelse og fylde, når de er omkring 1½ år gamle - altså dyr fra foråret er først rigtigt flotte den efterfølgende sommer/efterår. Har dog udstillet et par høner for flere år siden, som klarede sig rimeligt godt (92 point). De var fra januar og blev udstillet februar året efter. Nu gider jeg ikke lave kyllinger så tidligt, da jeg foretrækker at have dem gående i hønsegården med en skrukhøne.
Når jeg snakker fylde mener jeg, at hønerne skal være nærmest terningeformede i kroppen mens hanerne skal være rektangulære med skrå ryg - altså have et dybt og fyldigt bryst. Det kniber det med at opnå.
Jeg vil gerne have fat i mindst et par nye haner, så jeg kan udvide mit hold til 3 stammer. Det vil gøre indavlstrykket noget mindre. Endnu bedre er det nok, hvis man regelmæssigt byttede en hane med én udefra.
Hvis ikke, jeg får fat i en ny hane, bliver der nok kun avlet til dybfryseren i denne sæson
Så må jeg lege lidt med mine hollandske dværge i stedet. De er nu også så søde.