startfoder til fasaner har et meget højt indhold af protein. For at få indholdet så højt op, bruger man typisk fiskemel - det er det animalske protein så. Fiskemel er en meget god kilde til protein og aminosyrer, meget velegnet. Startfoder til fasaner bør kun bruges til fasaner, måske også kalkuner. "Almindelige" kyllinger vil ha svært ved at klare så meget protein. Husk altid at se på indlægssedlen! Coccidiostater som tåles af nogle fjerkræ kan ikke tåles af andre. Fiskemel er eneste lovlige animalske foderstof i DK. I Tyskland må man ikke bruge fiskemel. Kogalskaben satte en (ok) stopper for brug af animalsk foder i foder til dyr. Man har så nogle steder dispenseret for fiskemel, da det anses for uskadeligt. Bemærk at skummetmælkspulver er animalsk foder som er beregnet til dyr og mennesker.
Mange firmaer laver økologisk startfoder. Hvis de kalder det startfoder og økologisk kan man tryg stole på at det er ok.
Man må ikke tilsætte syntetisk aminosyrer til foder. I det hele taget må man ikke tilsætte syntetiske næringsstoffer til økologisk foder. Ikke fordi det i sig selv er problematisk, men syntetiske næringsstoffer strider mod grundideen i økologi. Syntetiske amonisyrer er for øvrigt klart de aminosyrer som har den højeste fordøjelighed - bedre end de vegetabilske!
Methionin er, ligesom f.eks. arginin lysin og trypotofan, en essentiel aminosyre (protein er bygget op af aminosyrer). Det betyder at ingen dyr eller mennesker selv kan danne disse. De findes kun naturligt i planter. Bælgplanter, som soja og ærter er de vigtigste kilder. Der findes stadig store mængder Non-Gmo soja (ikke genmodificeret) på markedet. Alle danske slagtekyllinger fodres med Non-Gmo soja. Det hentes i Brasilien, og kontrollen er streng og ikke til at snige sig udenom. Der dyrkes også økologisk soja (som derfor også er Non-Gmo).
Betain kan til dels erstatte methionin. Men fjerkræ som går ude og har adgang til grønt, regnorme, biller og andet godt, vil sjældent få brug for yderligere tilskud af methionin/betain. Jeg tror bestemt ikke man skal være bekymret. Man kan evt. så quinoa (som er en bælgplante?) ærter og bønner til de kære høns. Det vil være mere "naturligt". Fjerkræ (og andre dyr) har en forbavsende evne til at finde det de mangler i kosten.