Nu har jeg fulgt godt og grundigt med her i tråden - og sørget for både jod, lys, 'aktivitets'-halm i hønsegården og rigeligt med ø i redekasserne. Få æg i oktober, INGEN i november (trods ovennævnte tiltag løbende) og INGEN i december - indtil i går: 1 stk. (af 13 høner!) og i dag 2 æg (jubiii). Og hvad har vi så gjort inden for den seneste uge: Tilført en hane! Mon det er ham, der har vækket æglægningstrangen?
Egentlig ville vi ikke beholde ham (han havde fået sin egen gård til 'opfedning'), men nu får han lov at blive i hønsegården, indtil vi har fundet en ønsket hane.