Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Hønsekalender america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: A.  (Læst 16558 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

GKV

  • Gæst
Sv: Araucana specialklub
« Svar #15 Dato: 15 Juli , 2009, 23:08 »
Der har hersket lidt tvivl om hvordan Araucana skal se ud – hvilke kardinalpunkter racen har. I alle lande undtagen England er Araucana haleløs, i England har de haler. De lægger grønskallede æg og de har skæg eller ørekvaster. Der er i hele Europa anerkendt 3 varianter, 1. med skæg, 2. med ørekvaster og 3. med skæg og ørekvaster – det gælder både i den tyske standard og den danske standard.

Dette var hvad formanden for DFfr skrev, men samtidig så forlanger man man dyr med tufter, det hænger da ikke sammen.

Når man ved, at der er en dødelighedsprocent på omkring 25 når man parrer tufter til tufter, er det da meget rimeligt at de dyr man så bruger for at undgå det, kan få en bedømmelse, der fortæller om de på alle de andre punkter svarer til det man ønsker hos racen.

En anden ting er vist, at jeg kalder skæg for skæg uden at det er det, jeg kender ikke nok til betegnelserne , men så vil jeg sige hår i hovedet, bakkenbarder, you name it ;D ;D

rigtige araucana har øretufter, ingen skæg og lægger turkise æg - punktum finale![/

Sådan, ikke mere at drøfte, resten må anses som biprodukt!!!! (Det skal man så huske på når man sælger disse dyr.)

 Sådan modtog jeg denne melding og Nej, ingen tvinger nogen, og Nej, jeg vil ikke have en anden race for denne tiltaler mig, dog synes jeg bedst om, at de har fjer i ansigtet, det er ikke et must for mig, men jeg vil ikke helt bevidst avle på noget hvor 25% er dødsdømt, inden det nogensinde kommer til verden.

At beregne på procenter er jo fint nok, men oftest er det jo sådan, at der skal mange dyr til før end regnskabet går op, så ret beset kan man altså være mere end uheldig, således at der er mange flere end blot de 25% der dør i et kuld. Statistik er en ting, virkelighed noget andet.

VH Gunni.


Offline Børge Bech Jensen

  • Chicken rules
  • Bruger
  • Indlæg: 2 337
  • Opdrætter af Norske Skovkatte
    • ShaggyTail's Norske Skovkatte
Sv: Araucana specialklub
« Svar #16 Dato: 15 Juli , 2009, 23:11 »
@Gunni

Citér
Ja, hvis de skal have tufter, ingen skæg og lægge blå æg, så er der vist ikke mange "rigtige Araucanere".

Johanne jeg giver dig medhold i, at så længe man bruger de andre typer, skal der være en mulighed for at få disse bedømt også, på de andre punkter som der er hos racen.Ellers må folk jo lade være med at kalde de ukurrante for Araucanere især når man sælger dem til mindre vidende.

VH Gunni.

Er det ikke også et af problemerne? Der er så meget rundt omkring, som kaldes Araucanaer, bare fordi de lægger turkise æg, men som ligger så langt fra hvad man kan kalde en Araucana af udseende...
Selvfølgelig kan man få alle bedømt, men kik så lige i APA's standard, hvis den rammer ind i noget af det der er disqualifiserende, så får du ingen point overhovedet, og dermed ingen viden om det du står med.

@Johanne

Citér
Børge det er selvfølgelig rigtigt, hvis man avler løs og derefter får sine afkom bedømt. Men hesteverdenen som jeg kommer fra, der får man først sine dyr bedømt og derefter avler man- gerne udfra den karakteristik hesten har fået.

Nu går det meget hurtigere med høns, men jeg ville alligevel være træt af skulle slukke for hovedafbryderen for et helt kuld fordi man har sammensat de forkerte.


Det er jo ikke forbudt at holde en privat komsammen, med en mere erfaren opdrætter, og få denne til at kikke på sit materiale, og evt. hjælpe med til at udvælge avlsmateriale.


@Ankerine

Citér
Jeg synes at man skal udstille dyr, der er så tæt på standarden som muligt. Mangler der ørekvaster, trækkes der fra, er farven eller kammen forkert, trækkes der fra. Jeg har selv "glathoveder", som jeg har planer om at bruge i avl pga farven. Så må jeg jo være forberedt på at der kommer en del kyllinger, der ikke kan bruges. Men forhåbentligt også en eller to, der kan! Sådan er det jo at opdrætte - man nærmer sig mere eller mindre langsomt   det perfekte.

Her er der jo ikke noget problem, for der kommer absolut ingen med tufter, glatnakke til glatnakke = glatnakke


@Viben

Citér
Ja så steg jeg a' igen,
Jeg vil da ikke af dyreetiske grunde vil avle øretufter til øretufter velvidende at 25% vil omkomme/være døde.
Og nu hvor der er så meget ops fra alle medierne   Så skal det da lige passe at vi får den tilbage i nakken, som en boomerang.

Hvis du har disse problemer skal du slet ikke tænke på at opdrætte/avle Araucanaer, for lige så snart man avler med genet for tufter, vil der forekomme dødsfald under alle omstændigheder.


@Ankerine

Citér
Øh, der er da ingen, der tvinger dig til at avle øretufter til øretufter! Hvis du avler øretuftet til glat får du jo også øretufter på nogle af kyllingerne - og ingen døde. Så kan du jo evt. udstille dem med øretufter (eller dem uden - og så få at vide at de mangler).

Ankerine, kik lige tilbage og se parring med og uden tufter. Der dør 35 % ved tufter til tufter, der død 10% tufter til uden tufter...

Ja, man kan nemt diskutere dette meget længe, hvordan skal en Araucana se ud?
De første Araucanaer der kom ud fra Sydamerika, kom til USA. (Er dog ikke sikker på, at dette er korrekt) Den beskrev APA, og satte en standard for (den først udgivne standard), og dette mener jeg er det der betegner en Araucana bedst.
At man så har tilsat andre ting sidenhen, ændrer jo ikke, at den originale importerede Araucana så ud, som APA beskriver. Der er sikkert også sket ting og sager i Chile, hvor der er krydset forskellige racer, dette har vi dog ingen korrekt viden om. At der så findes folk rundt omkring, der synes det kan se sjovt ud, at den har skæg eller hale, ja det må være deres sag, jeg mener ikke, at dette nogensinde skulle ha' været ind i en standard som Araucana, den kunne ha' heddet noget andet, så for min skyld ingen alarm.

Jeg synes, i skulle tage og læse denne side, den fortæller mangt og meget omkring den forvirring der er omkring udseendet på en Araucana, det er jo ikke noget der lige er opstået, det har stået på i mange årtier:
http://members.shaw.ca/Araucana/EArauHistory.htm

Så kan vi snakke videre derfra.
Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen
ShaggyTail

1.5 Brahmaer, 0,3 Australorps, 4.9 Norske skovkatte + Rie, som er faldet for dem alle.

Viben schliemann

  • Gæst
Sv: Araucana specialklub
« Svar #17 Dato: 15 Juli , 2009, 23:32 »
Øh, der er da ingen, der tvinger dig til at avle øretufter til øretufter! Hvis du avler øretuftet til glat får du jo også øretufter på nogle af kyllingerne - og ingen døde. Så kan du jo evt. udstille dem med øretufter (eller dem uden - og så få at vide at de mangler). I betragtning af at industrien afliver alle perfekt levedygtige, klækkede hanekyllinger bare fordi det ikke kan betale sig at fede dem op - og man kun skal bruge hønerne til æglægning, så kan jeg ikke se problemet. Og i øvrigt er det da som sagt op til den enkelte opdrætter....

Man behøver ikke at læne sig op af industrien bare for at retfærdiggøre sig selv.

Nej heldigvis er der ingen som tvinger mig og dog for jeg vil da også gerne lave rigtige araucanaer og dem som der så ikke har ørekvaster, som Willy, betegner dem, er de så urigtige og er de så mere urigtige end dem med skæg.

Vi taler om at starte en specialklub, men allerede nu er den mere end special, da den åbenbart kun er for Araucanaer med ørekvaster, altså er det nemmer at være medlem at DfFR da de har 3 varianter.

Dog har det faldt mig for brystet et par gange, at det måske har været meninger fra begyndelsen eller det er måske meningen at der skal læses imellem linierne, for nogle gange virker det som om det skrives/tales om er to forskellige ting i denne specialklub  8)


@ Børge

@Viben

Hvis du har disse problemer skal du slet ikke tænke på at opdrætte/avle Araucanaer, for lige så snart man avler med genet for tufter, vil der forekomme dødsfald under alle omstændigheder.


Derfor er det jeg spørger jer, dig og Marianne er det så dyreetisk korrekt at lave en specialklub hvor der kun er plads til dem med ørekvaster  ??? Når de nu findes i andre varianter hos DFFR ?



Mvh Viben

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 295
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Araucana specialklub
« Svar #18 Dato: 16 Juli , 2009, 00:02 »
Det at araucana skal være med ørekvaster er vel ikke anderledes, end at f.eks. maran skal have fjer på ydersiden af løbene, undtagen ved gøgefarvede, eller at nogle racer skal have ærtekam eller rosenkam?
Jeg er ked af, hvis du syntes det lød bombastisk, Gunni, men det er nu sådan de oprindelige så ud, at man så i forsøg på at få nye farver osv har blandet andre racer ind i, er jo en anden historie.
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Offline Susanne Ebbe

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 2 781
Sv: Araucana specialklub
« Svar #19 Dato: 16 Juli , 2009, 00:15 »
Hvorfor ikke lave en klub for de tre varianter?

Kan der kun udstilles den ene, så kan et af klubbens delmål være at få anerkendt de andre varianter?

Hønsedage i specialklubben, kunne det være en dag i øst og en i vest, med en indbudt dommer der bedømmer alle dyr?

Blot tanker fra sidelinien!
Hilsen Susanne

Offline Børge Bech Jensen

  • Chicken rules
  • Bruger
  • Indlæg: 2 337
  • Opdrætter af Norske Skovkatte
    • ShaggyTail's Norske Skovkatte
Sv: Araucana specialklub
« Svar #20 Dato: 16 Juli , 2009, 00:53 »
@Viben

Citér
Derfor er det jeg spørger jer, dig og Marianne er det så dyreetisk korrekt at lave en specialklub hvor der kun er plads til dem med ørekvaster   Når de nu findes i andre varianter hos DFFR ?
Mvh Viben

Hvad er Etisk korrekt, er det når der "kun" dør 7 af et kuld, eller 11, eller bare 3? Eller måske slet ingen?
I sidste tilfælde kan der jo overhovedet ikke avles med øretufter, altså er det Etisk ukorrekt overhovedet at avle med øretufter.
Nuvel...
Så er DFfR's standard altså Etisk korrekt, eller hvad, den omhandler jo også øretufter, og må så betegnes som Etisk ukorrekt, altså kan vi så af den grund stemple DFfR som Uetiske?

Der findes som sagt en hel del standarder på Araucanaer, som en ny specialklub har man mulighed for selv at være med til at bestemme, hvor er det vi vil hen.
For mig er der ingen tvivl, at komme så tæt på den først beskrevne standard for racen, for det er jo det der oprindeligt har kendetegnet denne race. Hvis du har læst den side jeg linkede til i mit sidste indlæg, så har du sikkert også set den totale forvirring, der har været i USA, alle avlede efter deres egen overbevisning, og hvis det ikke lige passede, prøvede man bare på at få lavet standarden, så den passede ind i eget kram.

Øretufter er et Lethal gen, ja, men der findes en hel del andre gen, hos andre dyr der også er Lethal gen, selv hos vilde dyr, og alligevel har disse dyr formået at overleve, her har Evolutionen også haft sin finger med i spillet, for der er blevet produceret nye generationer i tilstrækkelig mængde til at de har kunnet overleve.

Du kan tage et eksempel som Manx katte, deres gen for haleløs er også et lethal gen, og alligevel er øen Manx fyldt med katte uden haler. Er dette etisk ukorrekt?

Japanese Bantams er kortbenede dværghøns, disse er, hvis de er korrekte, med et gen for korte, og et gen for lange ben. Hvis de får to gen for lange ben, duer de ikke til noget, og hvis de får to gen for korte ben, dør de, da dette gen også er et lethal gen, alligevel avler man disse, er det Uetisk?

Hos mennesker har man identificeret omkring 30 - 40 lethal gener, hvor børnene dør inden de kommer i reproduktionsalderen, her er man kommet så langt, at nogle af disse med lethed kan identificeres, men har man sagt noget om, at hvis det ventede barn har en af disse, så må de ikke føde barnet? Etisk eller Uetisk?

Nå, nok om det, ville bare fortælle, at man skal være forsigtig med at sige, hvad der er Etisk korrekt, og hvad der ikke er, for det er jo en subjektiv vurdering. Etik har altså noget at gøre med, at der er et flertal der stemmer for, et dette og hint er Etisk eller Uetisk.
Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen
ShaggyTail

1.5 Brahmaer, 0,3 Australorps, 4.9 Norske skovkatte + Rie, som er faldet for dem alle.

Offline Marianne Vedel

  • Hønemor
  • Administrator
  • Indlæg: 15 295
  • metacamkills.com
    • maran.dk
Sv: Araucana specialklub
« Svar #21 Dato: 16 Juli , 2009, 07:32 »
Det kan vel diskuteres om det er etisk korrekt, når mennesker går ind og avler på dyr (hunde, heste, katte, høns osv), for at opnå et bestemt udseende; og hvor man vælger at aflive/slagte/neutralisere de dyr, der ikke holder standarden.
Man kan så vælge at lave så mange standarder, at der altid findes én, hvor man kan passe dyret ind, men så kan man vel ligeså godt droppe standarder, hvis de bliver så udvandede.
Jeg holder primært mine høns, vagtler og katte, fordi de er søde og sjove og giver mig så meget glæde i min hverdag. Mit første mål for mine dyr, er at de har det godt. Hønsene har jeg selvfølgelig også fordi de lægger æg, og når man så kommer ind i den verden, finder man jo ud af, at der er de sædvanlige æg, men så er der sørme også turkise og chokoladebrune æg, og det kunne jo være sjovt, at have dem på morgenbordet. Men derfor synes jeg da alligevel, det kunne være sjovt, at have nogle "perfekte" araucana'er, selvom jeg i første omgang blev opmærksom på racen pga. æggene.  :D
Venlig hilsen
Marianne
❁◕ ‿ ◕❁
Dværgmaran i gråstribet, store maran i sort/kobber og blå/kobber samt splash, nogle "maraucana", 2.2 påfugle. 5 dejlige siameserkatte (sommetider også nogle killinger), et ukendt antal bier samt Sigurd og Vitus - to frække whippets.
Medlem af Marans Club France, Marans Club Deutchland, DFfR, Faxe Fjerkræklub.
Formand for Maranklub DK
www.maranklub.dk

Viben schliemann

  • Gæst
Sv: Araucana specialklub
« Svar #22 Dato: 16 Juli , 2009, 08:14 »
@Viben

Hvad er Etisk korrekt, er det når der "kun" dør 7 af et kuld, eller 11, eller bare 3? Eller måske slet ingen?
I sidste tilfælde kan der jo overhovedet ikke avles med øretufter, altså er det Etisk ukorrekt overhovedet at avle med øretufter.
Så vidt jeg husker, så så jeg ingen voksne med ørekvaster hos Ålborg Lone, dog har hun fået nogle med ørekvaster.


Nuvel...
Så er DFfR's standard altså Etisk korrekt, eller hvad, den omhandler jo også øretufter, og må så betegnes som Etisk ukorrekt, altså kan vi så af den grund stemple DFfR som Uetiske?

den omhandler også ørekvaster,men giver muligheder for andre også

Der findes som sagt en hel del standarder på Araucanaer, som en ny specialklub har man mulighed for selv at være med til at bestemme, hvor er det vi vil hen.
For mig er der ingen tvivl, at komme så tæt på den først beskrevne standard for racen, for det er jo det der oprindeligt har kendetegnet denne race. Hvis du har læst den side jeg linkede til i mit sidste indlæg, så har du sikkert også set den totale forvirring, der har været i USA, alle avlede efter deres egen overbevisning, og hvis det ikke lige passede, prøvede man bare på at få lavet standarden, så den passede ind i eget kram.

Nu er amerikanerne jo også et underligt folkefærd, og forvirringen hos dem udløser oftes at de heller vil udfører plastikoperationer på deres dyr end at avle rigtigt, det ser vi indefor araberne, perserkatte som ikke kan trække vejret.
Hvad der i sin tid var omkring racen, kan være svært at få oplyst, men så vidt jeg er oplyst så er det den eneste race som lægger turkisfarvet æg. Den har nok heller ikke været den eneste race på det sted, altså kan den jo selv have krydset sig


Øretufter er et Lethal gen, ja, men der findes en hel del andre gen, hos andre dyr der også er Lethal gen, selv hos vilde dyr, og alligevel har disse dyr formået at overleve, her har Evolutionen også haft sin finger med i spillet, for der er blevet produceret nye generationer i tilstrækkelig mængde til at de har kunnet overleve.

Du kan tage et eksempel som Manx katte, deres gen for haleløs er også et lethal gen, og alligevel er øen Manx fyldt med katte uden haler. Er dette etisk ukorrekt?
Ja, der er mange katte på øen,men de er ikke haleløse alle sammen,fordi man fandt ud af at hvis man avlede haleløs til haleløs så fjernede modernatur rygraden, hvilket jo så havde udryddet racen på kort tid, ligesom de billeder der har været vist her på DFF, hvor der også forekommer araucanaer med hale

Japanese Bantams er kortbenede dværghøns, disse er, hvis de er korrekte, med et gen for korte, og et gen for lange ben. Hvis de får to gen for lange ben, duer de ikke til noget, og hvis de får to gen for korte ben, dør de, da dette gen også er et lethal gen, alligevel avler man disse, er det Uetisk?
Igen overdrivelse fremmer ikke forståelsen,men mere vil have mere og igen er det oftes dommeren som i deres bedømmelse ønsker at benene skal være korte, og etisk korrekt vil være at nogle siger stop

Hos mennesker har man identificeret omkring 30 - 40 lethal gener, hvor børnene dør inden de kommer i reproduktionsalderen, her er man kommet så langt, at nogle af disse med lethed kan identificeres, men har man sagt noget om, at hvis det ventede barn har en af disse, så må de ikke føde barnet? Etisk eller Uetisk?
Hurra, for forskning så ved de hvem de ikke skal krydse sig med, ik,men bare fordi det er høns behøver man jo ikke at lave den fejl.

Nå, nok om det, ville bare fortælle, at man skal være forsigtig med at sige, hvad der er Etisk korrekt, og hvad der ikke er, for det er jo en subjektiv vurdering. Etik har altså noget at gøre med, at der er et flertal der stemmer for, et dette og hint er Etisk eller Uetisk.


Det kan vel diskuteres om det er etisk korrekt, når mennesker går ind og avler på dyr (hunde, heste, katte, høns osv), for at opnå et bestemt udseende; og hvor man vælger at aflive/slagte/neutralisere de dyr, der ikke holder standarden.
Man kan så vælge at lave så mange standarder, at der altid findes én, hvor man kan passe dyret ind, men så kan man vel ligeså godt droppe standarder, hvis de bliver så udvandede.
Jeg holder primært mine høns, vagtler og katte, fordi de er søde og sjove og giver mig så meget glæde i min hverdag. Mit første mål for mine dyr, er at de har det godt. Hønsene har jeg selvfølgelig også fordi de lægger æg, og når man så kommer ind i den verden, finder man jo ud af, at der er de sædvanlige æg, men så er der sørme også turkise og chokoladebrune æg, og det kunne jo være sjovt, at have dem på morgenbordet. Men derfor synes jeg da alligevel, det kunne være sjovt, at have nogle "perfekte" araucana'er, selvom jeg i første omgang blev opmærksom på racen pga. æggene.  :D
Jamen er den perfekte araucana så efter DFFR's standart eller skal den perfekte araucana kun være dem med ørekvaster. ?
Vi andre har også vores høns for sjovt, derfor skal det også være sjovt.
Jeg kunne godt tænke mig at prøve at avle en silke som lægger turkisfarvet æg. *f

Håber at specialklubben kan være et sjovt og samtidig et spændende sted, med en god ånd, og med plads til alle. :)

Mvh Viben

Offline Børge Bech Jensen

  • Chicken rules
  • Bruger
  • Indlæg: 2 337
  • Opdrætter af Norske Skovkatte
    • ShaggyTail's Norske Skovkatte
Sv: Araucana specialklub
« Svar #23 Dato: 16 Juli , 2009, 08:58 »
@Viben

Du besvarede sådan set ikke mine spørgsmål, stillede bare nye istedet.

Men, for at besvare dit spørgsmål, omkring Lone's Araucanaer, der giver tufter, så ligger landet sådan, at genet for tufter er med ufuldstændig penetrans, som igen vil sige, at der kan være høns med kun ganske lidt tufter som fænotype(Det vi kan se), men disse bærer jo stadig genet, og vil nedarve dette.

Spørgsmålet om DFfR.. Er det mere Etisk korrekt, når bare man putter noget mere ind under, som så ikke giver helt så mange dødsfald?
Og har DFfR og deres samarbejdspartnere omkring den nordiske standard ikke bare sovet i timen, da de lavede den? Altså igen hørt på nogle opdrættere, som helst ville have deres egen sag og meninger igennem?

Hvad har plastikoperationer at gøre med det første der blev skrevet omkring Araucanaen? Spørger lige igen, har du læst den side jeg linkede til i mit fore-foregående indlæg?

Ja, det er korrekt, at Manx katte ved gentagne gang avl med -hale til -hale korter af ryggen, men det er jo et andet problem, som man har taget hånd omkring, for de som opdrætter disse, dette hindrer dog ikke, at stadig avles -hale til -hale, nu kontrollerer man det bare. Iøvrigt sker der ikke det samme hos Araucanaen, efter hvad jeg har læst mig til.

At man har en standard på en race betyder, at man prøver at holde fast på den type, der oprindelig er fundet/opstået, så den ikke ændrer sig gennem årene, og dette er en af årsagerne til, at jeg går tilbage og kikker på, hvordan var det lige en Araucana så ud. Man kan så bare bevist sidde dette overhørigt, og avle derudaf, for der er jo "nogen" der har sagt god for dette, og det er nu skrevet ind i en ny stadard, for den oprindelige passede ikke lige til det som disse opdrættere havde på dette tidspunkt.

Hvis man så bliver ved med at revidere standarden, så kommer man måske så langt væk fra det oprindelige, at man ikke kan genkende den oprindelige type.

Amerikanerne, som jo er underlige, har dog formået at sige fra, og har taget alle disse med skæg og haler, som visse opdrættere har tillagt racen, over i en ny beskrivelse, og kalder dem så Ameraucana, altså en ny race.
Så kan man sige, hvorfor monstro? For mig er der ikke nogen tvivl: For ikke at ødelægge den oprindelige Araucana.

@Viben, Jeg håber ikke at du lægger noget personligt i dette, for jeg er sikker på, at du er både et sødt og venligt menneske, jeg forsøger at holde det som en venskabelig diskussion for at finde frem til en del af, hvad er det egentlig vi vil, hvis ikke vi stiller os tilfreds med DFfR?


« Senest Redigeret: 16 Juli , 2009, 09:20 Fra Børge Bech Jensen »
Med venlig hilsen
Børge Bech Jensen
ShaggyTail

1.5 Brahmaer, 0,3 Australorps, 4.9 Norske skovkatte + Rie, som er faldet for dem alle.

GKV

  • Gæst
Sv: Araucana specialklub
« Svar #24 Dato: 16 Juli , 2009, 10:31 »
Det med det etiske er jo svært at definere og dog, jeg mener blot, at når man ved, at det man avler efter indebærer at man automatisk også avler efter afkom der dør inden de kommer til verden så er der noget galt.

Standarder er gode at have det giver en ide om, hvad det er man ønsker, ikke desto mindre så ser man jo, at denne standard trods alt kan vise sig at blive fortolket forskelligt fra land til land, således at dyr indkøbt i USA ser anderledes ud end dem fra Europa.

Det ser man hos de andre dyr også.

At Manxkatten bliver sammenlignet er for så vidt godt nok, men at tro at der løber en masse haleløse katte af udstillingstype rundt på Man eller Reersø, den holder ikke vand. Det gør der kun fordi der er katte med en stump hale i hvert eneste kuld som overlever og som indgår i avlen.

Jeg ved ikke, hvordan det er idag, men da jeg opdrættede Manxkatte var det sådan, at det dyr med halestump blev udstillet, men havde ikke mulighed for at få andet end en 1,præmie, altså den kunne aldrig blive champion.De blev blot udstillet for, at man kunne få bekræftet, at de havde de lange bagben, at rumpen var appelsinformet, at de havde den karakteristiske gang, altså svarede til standarden lige bortset fra, at de havde den nøvendige halestump for at deres killinger ikke skulle blive til misfostre. Det er jo ikke en manxkat blot fordi den er haleløs ligesom det ikke er en Araucaner bare fordi den har tufter.

 Det var så normalt, at hannerne var dem der var korrekte, de får nu engang flest børn.

Det er lidt det samme mit ønske er for Araucanerne, at de dyr man bruger i avlen, svarer til standarden, ikke blot øretufterne er jo en del af denne. At de så skal kunne præmieres, men blot bedømmes er jeg helt med på.

Børge, jeg har læst den artikel og, ja, amerikanerne har haft en lang vej. Jeg skal gerne her tilstå at lige netop amerikanerne ikke er min kop the, når det kommer til opdræt, for her er der lige netop den indstilling, der nærmer sig det uetiske og det gælder for alt, hvad de laver til udstilling og show.

Hvad jeg dog syntes var helt fint, var at jeg på en hjemmeside for Aracanere så at man havde afstamning på dyrene, hvor man fortalte hvad forældredyrene havde vundet, hvem de var efter, hvor de var købt o.s.v. Om det er almindelig praksis ved jeg så ikke, men nyttige oplysninger er det bestemt.

Araucaneren som vi kender den idag er jo ikke et rent naturprodukt, efter hvad jeg har læst mig til så var den race man byggede den på, en høne uden tufter eller blå æg, men haleløs og med den rigtige krop. Den blev så krydset med en anden race der lagde de blå æg og som havde øretufter og skæg.

http://araucanabreeder.freeservers.com/photo4.html

Hvordan vil du have at vi igen skal få "rene " Araucanere, når vi ved at der er krydset andre racer ind, ikke blot nogle afvigere fra standarden, men så sandelig også andre racer, det kan jeg se er ganske almindeligt indenfor hønseavl ,men hvor afkommet er solgt som værende Araucanere.?

Hvis vi kun skal  tælle de tuftbærende dyr med, mon så ikke genpoolen bliver lidt lille, med mindre man importerer nogle fra USA?

Der er jo så en standard der gælder i de fleste Europæiske lande og hvis man vil lave udstillingsdyr er det jo bedst, at den følger den, fremfor den der er i USA, idet de dyr jo ikke vil indfinde sig i Europa, med mindre der er een der vil importere disse.

Det der først og fremmest må være af vigtighed er vel, at som køber af Araucana kan man være sikker på, at det ikke er en anden race der er en af forældrene, således at man står med et dyr der viser sig at lægge beige æg også selvom den har øretufter.Det ville jeg være svært ked af, med mindre de var et led i en plan om at få flere farver ind, og da skal dyret ikke videresælges uden at det er oplyst.

Til sidst vil jeg sige, at jeg synes amerikanerne har gjort det rigtigt og kaldt de halede såkaldte Araucanere for noget andet, modsat englænderne, for selvom de også lægger blå æg er de i mine øjne ikke "ægte Araucanere"
Hvorfor den i det hele taget er blevet lavet med hale, beror måske på at der har været nogle der mente at det var "sygt" at gå og opdrætte sådanne dyr, en sådan bemærkning så jeg på det svenske forum ;D

Jeg ser alt dette her som en debat som forhåbentligt forbliver i en venlig tone ligesom i andre gør.

VH Gunni.

Offline Ankerine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 138
  • Verdens smukkeste fugl
Sv: Araucana specialklub
« Svar #25 Dato: 16 Juli , 2009, 16:35 »
Nu kan man jo selv styre, hvad der skal gå rundt i éns egen have. Har man det skidt med "stor" fosterdød, så kan man da avle uden øretufter. Nej, de bliver så ikke præmieret på udstillingerne, men var det det, vi ville?
Og Børge: jeg vil nu nok vælge en partner med øretufter til mine "glatnakker", ikke?
Jeg tror at vi blæser alt dette op helt uden grund. Jeg har netop købt 20 "blandingsæg" af store racer. Resultatet var 9 levende kyllinger..... Letalgener, dårlig rugning eller hvad? Altså, det har jeg ikke i sinde at ødelægge mit liv over. De fleste ægs skæbne er trods alt at blive spist!
Uanset hvad der verserer af historier om Araucanaens fortid, så er det garanteret et naturligt opstået gen (og letalgen) som vi skal forholde os til. Det er jo ikke OS, der har kreeret en hønserace med øretufter....
Ikke at jeg har noget imod flere varianter af racen, men skal den ligne en Wyandotte, så er det vel nemmere at købe Wyandotter, ikke?
2.17 Araucana, blå og blå/guldhalsede
1.2 Moskusænder
2.5 kaniner
2.1 katte af garage-oprindelse
1.0 labrador, gul, sød og tyvagtig
1.0 ulvegrå schæfer, træner til sherifstjerne
1.0 perfekt (næsten) ægtemand

Offline Johanne Schiødt

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 063
  • Genetik-nørd og total hønsehjerne!
Sv: Araucana specialklub
« Svar #26 Dato: 16 Juli , 2009, 19:18 »
Som jeg før har sagt, og jeg giver Gunni og andre ret i, at jeg synes at der skal være plads til flere standarder i den nye special klub. Det er nu engang min holdning at der skal være noget for alle.

Men vedtager vi foreksempel at godtage en "araucana" med skæg og hale, så er det det der er godtaget og ikke en høne med skæg, tufter og halv hale f.eks. 
Nu tilbage som Johanne Schiødt

Offline Ankerine

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 138
  • Verdens smukkeste fugl
Sv: Araucana specialklub
« Svar #27 Dato: 16 Juli , 2009, 19:44 »
Johanne, det forstod jeg ikke helt ???
2.17 Araucana, blå og blå/guldhalsede
1.2 Moskusænder
2.5 kaniner
2.1 katte af garage-oprindelse
1.0 labrador, gul, sød og tyvagtig
1.0 ulvegrå schæfer, træner til sherifstjerne
1.0 perfekt (næsten) ægtemand

GKV

  • Gæst
Sv: Araucana specialklub
« Svar #28 Dato: 17 Juli , 2009, 09:10 »
http://www.vhgw.de/araucanahuhn/index.htm#TOP

I går fandt jeg ved en tilfældighed hjemmesiden for den tyske Araucanerforening. Der står standarden og hele molevitten, desuden også en henstilling til IKKE at parre tuftede til tuftede, da det anses for at være imod dyreværnsloven.

Zuchthinweis: In Bezug auf die Zucht von Bommel-Araucanas ist es wegen des Letalfaktors nur gestattet, Merkmalsträger mit Nichtmerkmalsträgern zu verpaaren. Eine Verpaarung von Merkmalsträgern ist als Verstoß gegen das Tierschutzgesetz anzusehen

Dette blot for at vise, at andre end mig har skrupler ved bevidst, at lave noget, hvor en del dømt til død på forhånd.

Dette er ikke ment som ordkløveri, misforstå mig ikke, men netop derfor mener jeg, at de andre typer selvfølgelig skal kunne udstilles, idet de jo så er at regne for avlsmateriale. Så må det være op til den enkelte opdrætter, hvordan de vil avle.

MHT Ameraucanere og de engleske varianter af racen, har de deres egen seperate standard og jeg mener bestemt ikke de to ting skal blandes ind i den haleløse.

VH Gunni.
« Senest Redigeret: 17 Juli , 2009, 10:42 Fra GKV »

Offline Johanne Schiødt

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 3 063
  • Genetik-nørd og total hønsehjerne!
Sv: Araucana specialklub
« Svar #29 Dato: 17 Juli , 2009, 12:47 »
Det jeg mener er, at laver man en eller flere standarder så skal de følges. Det vil sige laver man en standard for engelske araucanaer i den nye klub, så skal standarden være en normal hale og ikke resultatet af en blanding af hale og haleløs = halv hale.
Nu tilbage som Johanne Schiødt