Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Hønsekalender Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Areal i hønsegården – tommelfingerregel eller lovgivning?  (Læst 1635 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Søren M

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7
Jeg har forsøgt at finde en konkret regel i lovgivningen angående areal pr. høne i en overdækket hønsegård i en privat have med et hønsehold under 10. Der findes regler for hønsehold i erhvervsmæssig henseende, men når det gælder 'hobbyhøns' kan jeg kun finde anbefalinger, gode råd og tommelfinger-regler. Måske er her et 'lovløst' område?
Mvh Søren M
« Senest Redigeret: 03 Februar , 2021, 12:16 Fra Søren M »
Søren M
3 x Isa Brown

Offline Egon

  • Bruger
  • Indlæg: 763
    • Egonnyt
Sv: Areal i hønsegården – tommelfingerregel eller lovgivning?
« Svar #1 Dato: 03 Februar , 2021, 19:59 »
Jeg følger spændt med om nogen ved det. Jeg har heller ikke kunnet finde et svar nogen steder.
med venlig hilsen Egon Jensen - 1,3 dværg sussex i forskellige farver -   www.egonnyt.dk

Offline Søren M

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7
Sv: Areal i hønsegården – tommelfingerregel eller lovgivning?
« Svar #2 Dato: 05 Februar , 2021, 16:34 »
Mit spørgsmål skyldes, at jeg dagligt passerer en hobby-hønsegård på min villavej på omtrent 3 m2. Her går der 8 store høner, og de har efter min mening alt for lidt plads. Men inden jeg ringer på hos vedkommende, ville det være dejligt at have en bekendtgørelse eller andet i hånden. Jeg har taget et snapshot for indtrykkets skyld.
Søren M
3 x Isa Brown

Offline Helle K.

  • Administrator
  • Indlæg: 5 891
Sv: Areal i hønsegården – tommelfingerregel eller lovgivning?
« Svar #3 Dato: 05 Februar , 2021, 17:01 »
Der findes desværre igen regel i lovgivningen der sikrer høns i en privat hønsegård et minimum af plads. Det er helt op til den enkelte hønseejers samvittighed, hvor lidt plads man vil byde sine høns.

Desværre ser man mange steder, hvor der står et af de kombi-huse med en gård på 2-4 kvm og som huser alt for mange høns. Ikke nok med at det er dårlig dyrevelfærd - den trange plads kan stresse hønsene, give uvaner med plukning og hakning af hinanden, mistrivsel og større risiko for sygdom.

Mange nye hønseejere får en trist og problematisk start som hønseejere, fordi sælgerne af disse (møg) kombi-huse lover at der er plads til langt flere høns end der reelt er.

Heldigvis gives der rigtig mange steder fri adgang til haven, men i disse tider med fugleinfluenza kan det være svært at tilbyde.
Med venlig hilsen
Helle Kjelst

Faverolles, araucana, wyandot, Isa, blandingshøns ialt 1.13

Offline Søren M

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7
Sv: Areal i hønsegården – tommelfingerregel eller lovgivning?
« Svar #4 Dato: 05 Februar , 2021, 18:14 »
Helle K., tak for dit svar!
Reglerne for erhvervsmæssige ægproducenter kunne være en inspiration eller ledetråd – som alternativ til de manglende regler for private. For hvilken hobbyhønse-ejer vil ikke gerne kunne sammenligne sig med økologisk drift? På samvirke.dk fandt jeg en artikel fra juni 2019 om forskellen på æg i handel. Jeg citerer herunder om skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg. Som jeg læser teksten er kravet til hønsegårdens areal hos producenter af frilandsæg eller økologiske æg "mindst 4 kvadratmeter pr. høne", citat:

Skrabeæg
Hønsehus: Skrabeæg kommer fra høns, der går i flokke uden nogen øvre grænse for størrelsen. I praksis kan der være op til 17.000 høns i en flok. I stalden må der være op til 9 høns pr. kvadratmeter, hvilket betyder, at hver høne har en plads, der svarer til 2 A4-ark. Stalden skal være indrettet med reder og siddepinde. Mindst en tredjedel af arealet skal være dækket med sand, halm eller anden strøelse. Det er tilladt at have skrabehøns i flere etager i et hyldesystem, blot der er 45 cm frihøjde på hver hylde. På den måde kan der sættes flere flokke ind i en enkelt stald. Stalden må godt være uden vinduer.
Hønsegård: Skrabehøns har ikke mulighed for at komme udendørs. Der er ikke krav om vinduer i stalden.

Frilandsæg
Hønsehus: Frilandsæg kommer fra høns i flokke, hvor der ikke er nogen øvre grænse for, hvor stor flokken må være. Der er op til 9 høns pr. kvadratmeter, og der er krav om reder og siddepinde i huset. Fritgående høns skal have strøelse som sand eller halm på mindst en tredjedel af gulvet.
Hønsegård: Fritgående høns har adgang til et udendørs areal på minimum 4 kvadratmeter pr. høne.

Økologiske æg
Hønsehus: Økologiske æg kommer fra høns, der lever i huse med op til 3000 høns i en flok. Der må være op til 6 høns pr. kvadratmeter i hønsehuset. Hønsene skal have siddepinde og reder. Mindst en tredjedel af gulvet skal være velforsynet med strøelse som halm eller sand. Strøelsen skal give hønsene mulighed for at støvbade. Ved at baske med vingerne og skrabe med fødderne under støvbadningen kan hønsene fjerne fedt og snavs fra deres fjer. Der skal være dagslys i stalden.
Hønsegård: Økologiske høns skal året rundt have adgang til et udendørs areal på mindst 4 kvadratmeter pr. høne. Hønsegården skal være dækket af græs eller anden vegetation, desuden skal der være læ og beplantning. En gang om året skiftes der til en anden hønsegård, hvorefter den gamle skal være fri for høns i et år. Dette er for at forebygge angreb af parasitter og for at beplantningen kan blive genskabt, når hønsene har rodet i den.

https://samvirke.dk/artikler/kend-dine-aeg-og-kend-forskel-paa-buraeg-oekologiske-aeg-og-aeg-fra-fritgaaende-hoens
Artiklen angiver som kilder: Økologisk Landsforening, Danæg og Dyrenes Beskyttelse.

« Senest Redigeret: 05 Februar , 2021, 19:05 Fra Søren M »
Søren M
3 x Isa Brown

Offline Søren M

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7
Sv: Areal i hønsegården – tommelfingerregel eller lovgivning?
« Svar #5 Dato: 09 Februar , 2021, 18:34 »
Jeg skrev til Miljø- og Fødevarestyrelsen og fik svar fra en dyrlæge i VeterinærØst:

"Der findes ikke specifikke arealkrav for hobbyhøns. Dyrevelfærdslovens generelle krav er til gengæld gældende:

§ 2. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.

§ 3. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer."
Søren M
3 x Isa Brown