For lige at spinde en ende på historien:
Den omtalte 'agressive høne' landede hos mig - takket være en kørelejlighed hos min bonusdatter

Selvfølgelig kom en høne fra en bruger ved navn Sahl til at hedde 'Sal(h)ly' - endda 'Sørøver-Sally', da hun viste sig at være en ret 'tough' dame

Nå, men efter en uges karantæne og behandling for lidt kalkben, (med en salve som var blevet leveret med), blev Sørøver-Sally sat ind i min flok af 25-30 silkehøns med 6-7 virile haner..
De fleste andre høns ville i den situation være søgt ind i et hjørne og have haft en hård start - sådan ene i en ny flok. Men Sørøver-Sally bærer sit navn med god grund og sætter selv sine grænser, dog uden at være agressiv nu.
Har hun lyst at stå og putte midt i flokken på en kold dag - så gør hun det. Og har hun mere lyst til at stå og se drømmende ind til de store sussex i gården ved siden af - så gør hun det. Hun tror vist selv, hun ER en stor sussex.
Der er noget Jack Russel-terrier over hende - hvis en sussex er en labrador.
I modsætning til både de gumpetunge sussex og de dunede silkehøns viste Sørøver-Sally sig også at være en suveræn flyver. En aften var hun bare pistvæk, og selv efter at have endevendt flokken af søvninge og småvrantne silker, var der ingen spor af hende. Jeg tænkte svagt, om jeg skulle til at lede haven igennem - indtil jeg kom til at se op på overkanten af skillevæggen i mere end 2 meters højde. Sørøver-Sally var selvfølgelig søgt op 'i masten' - som en ægte sørøver, med udsigt over hele hønsehuset.
Ingen af silkehanerne har vist endnu vovet at lægge an til en parring - tænker, de har fået BLIKKET, hvis de så meget som lagde an til noget. Men det er også lige meget, jeg skal ikke avle på Sally, da hun er meget andet end bare det isbar eller silverudds blå, som jeg formoder, udfra hendes blålige æg.
Men hun har givet mig smag for at prøve Silverudds blå som en ny race i hønsehuset, fra bunden af, med renracede rugeæg til foråret.
Det var så historien om Sørøver-Sally..