Jeg er helt enig i at det er forbrugeren, der bestemmer, men det kan forbrugeren kun, hvis h*n har den viden, der skal til.
En del af problematikken er også at vi vil det hele - hele tiden. Da jeg var barn var kylling søndagsmad, jeg husker stadig besøg hos mormor og morfar, hvor vi fik grydestegt kylling med persille, kræs. Vi børn fik også lov til at dele en sodavand (25 cl). I dag er kylling billig hverdagsmad, sodavand hverdagsdrik og chips ikke længere noget der bliver serveret til en steg.
Vi vil have alle slags frugt hele året - økologisk selvfølgelig, fordi vi er ansvarsbevidste forbrugere, glem så lige hvor meget heavy fuel, der er gået med at transportere vores Fairtrade, Max Havelaar, økologiske produkter til Danmark
Sikke sur og frelst jeg lyder! Sådan er jeg faktisk ikke. Men tingene er bare ikke så enkelte. Det ville være fint hvis vi kunne lovgive os lidt mere ud af nogle af disse problemer, men så skal der også være resourcer til at tjekke om loven bliver overholdt og passende sanktioner, hvis ikke den bliver. Det er helt sikkert at love vil blive tolket og trukket i alle leder og kanter
Mit bedste bud er stadig oplysning.
Jeg er nu heller ikke sikker på at DR eller TV2's journalister nødvendigvis er de bedste til at formidle denne oplysning. Jeg har kendskab til flere tilfælde, hvor udsendelser af samme type som den om det pumpede kyllingekød, hvor journalisterne efterfølgende er fået påtaler fra presseetisk nævn - De påtaler kommer imidlertid flere måneder efter, og så kan det jo næsten være lige meget.
Journalisterne har jo ikke det ærinde - at oplyse, de skal sælge fjernsyn, radio eller aviser m.m. derfor vinkles sagerne selvfølgelig. Selv i en public service kanal.
Men tro nu ikke at jeg ikke ækledes over at se hvordan de stakkels dyr blev behandlet - selvfølgelig gjorde jeg da det, så industri-kyllingeprodukter står ikke på bordet hos os.
Gad vide hvordan det så står til med grisene og kalvene....