Jeg mener at det er for sent at ruge nu. Det er koldt og vådt, så de kyllinger får en hård start på livet. Og hvad fandt jeg så i et af hønsehusene i går? En skruk landhøne.... Men hun får altså ingen æg. For det første så er der næsten ingen æg lige for tiden grundet fældning, og for det andet har jeg ikke faciliteterne til at have hende og kyllingerne indendørs i en stald eller lade.
Det er helt bestemt en fornuftig beslutning du har taget Henriette. Æg under en skruk nu, så bliver der klækket kyllinger først i november.
Og til alle andre, selvom man pludselig har en skruk, der lader som om hun bare vil ruge, ja så er det altså ejeren der bestemmer om der skal æg under hende.
Afskrukning er nem og hurtig.
Forårskyllinger bliver alt andet lige meget bedre end så sent udrugede kyllinger. De vokser bedre, bliver stærkere og dermed mindre syge og færre døde.
Men OK, under helt optimale forhold, kan det da lade sig gøre nu, men et faktum er at kyllingerne ikke bliver som dem udruget forår/tidlig sommer.