Hej Johanne
Jeg kender dig ikke, men vil sige at modgang kan gøre stærk meget stærk.
Da jeg var 11 år fik jeg gigt, men har lært at leve med det og de begrænsninger det til tider kan give.
Da jeg var 17 fik min storbror kræft, men kom sig og er rask i dag.
Da jeg var 23 måtte jeg fortælle mine forældre at jeg var gravid med med ham de på daværene tidspunkt ikke var deres fortrukne svigersøn.
Min far fik konstateret kræft med kort tid tilbage.
I 2003 mister jeg min far mens jeg selv er indlagt, nu med en sjælden form for gigt, hvilken kan give mig rigtig store genere så jeg har dage hvor jeg bla. ikke kan gå eller løfte en kop.
Det og flere ting har styrket mig så meget at jeg istedet ser positivt på de fleste ting. Så da jeg i 2008 under min uddannelse fik at vide at jeg havde havde en kronisk leukæmi kunne jeg sige godt den er kronisk og jeg skal leve med den resten af mit liv, men ikke kæmpe for livet.
I januar startede jeg på mit første kemoforløb samtidig med jeg skulle i praktik og havde store skole opgaver som skulle laves, det var hårdt dog blev jeg færdig i onsdags med topkarakter

Jeg er glad for mit liv for jeg har det trods alt godt, har en dejlig kæreste som samtidig er far til mine tre sunde og raske piger
