Jeg begyndte med en stor urtehave til selvforsyning. Det gik rigtig godt i mange år. MEN så kom dræbersneglene og åd alt det jeg kunne li´og lod lidt ukrudt og slimede rester stå tilbage.
Tænke tænke hvad gør jeg nu med det stykke jord--- Så sagde en bekendt du skal da have høns, jeg har lige bestilt 20 af de almindelige røde, du kan købe fem af dem.
Hønsehus havde jeg ikke, men fik i en fart bygget en flytbar hønsefræser af resterne af et kaninbur.
De der "almindelige" røde var hybrider, det fandt jeg ud af på nettet.
Da de var færdige efter to år, faldt jeg pladask for de store australorps.
Derefter gik det hurtigt, australops i dværg, orpington i stor, wyandotter i dværg, wyandotter i stor, danske landhøns.
Lige nu har jeg faverolles i dværg og wyandotter i stor
Det ender nok med at jeg finder den race der lige er mig - måske

.