spm vedr zebrafinkeunger (voliere)

[John Mejland]

Altså når du har en lille prinsesse på den alder i huset, så skal det lykkes.
De går meget op i sådan noget, men er egentlig også nemme at forklare hvis det går galt.

Går det galt så send den op til Peter Pan hvor den skal hjælpe ham.

[-Julie-]

det går IKKE galt!!!! nu er jeg blevet møgstædig igen, bare fordi de har knirket lystigt i deres nye "hus".

Jeg er jo en KÆMPE idiot, der ikke har haft varme på dem. Som om en stofklud og en fuglerede med halm og et fuglebur pakket ind i fleecetæppe kan gøre det. Men NU har de fine forhold, måske lidt bøvlet at fodre, men når de er blevet lidt friskere kan jeg jo tage dem væk fra varmen mens de spiser igen.

Da jeg hentede Lærkefisen idag, spurgte hun om hun måtte sidde foran ved siden af mor. "Nej det må du ikke, for der sidder fugleungerne, og det skal være meget varmt, for de er blevet syge. Jeg ved ikke om de klarer den". Tænkepause. Lærkefis: "Mor, man skal huske at spise og drikke og sove rigtig rigtig meget, når man er lille, ellers kan man blive RÆÆÆGTIG syg og til sidst dør man. Må jeg gerne få en vingummi?"     

[John Mejland]

Hvor er børn dog dejlig umiddelbare og vingummi er altså vigtig.

Husk nu Julie første gang er et forsøg, anden gang er det rutine.
Ja varme er det vigtigste overhovedet.

Voksne fugle kan dø af sult på et døgn, så der forbrændes altså en del.

Vi har 4 børnebørn alle piger på 2-4-5-9, hende på 5 bor her sammen med faderen.
Det giver godt nok mange smil når de mosler rundt.
Den store er fugle/hønsepige det er dejligt, er hun væk henter vi hende bare i hønsegården

[-Julie-]

de lever endnu! 

og ikke nok med det, jeg stod op og fodrede dem i nat fordi de kaldte på mad og de fik igen imorges. Begge gange kom den hvide af dem løbende hen til mig. Den prøvede at hoppe op på mig, men det gik ikke så godt. Den er virkelig frisk og forslugen og meget større end den anden. Den anden er stadig ikke helt med på vognen, den er også noget mindre, det er som om den højst fylder spisekammeret halvt op i forhold til de første dage. Igår gav jeg den faktisk mad med en sprøjte den ene gang, bare for at få noget i den, den ville bare ikke mere. Men man kunne jo straks se at "ballonen" blev fyldt op, så det var faktisk ret befriende at gøre det på den måde og kunne se, at den havde fået mad i sig. Det blev ret hurtigt omsat og gangen efter spiste den lidt selv, men den ER altså et skravl. I nat og imorges spiste den selv, men den fylder stadig ikke tanken op og bliver hurtigt træt.

Dejligt med en hønsepige. Vores datter er ikke sådan specielt vild med dyr. Hun og den ene kat har dog et ret specielt forhold, men ellers er dyrene bare nogen, der er der, og som er meget sjove, men SÅ er de heller ikke mere spændende. Hun gider fx ikke kæle kaniner, og kun høns, hvis hun opdager at lillebror gør det.

Lillebror på 2 år er til gengæld vild med dyr. Han har INGEN tålmodighed med noget som helst og er en rigtig ude-på-landet knægt der har brug for meget plads til bevægelse og lyd. Men når han så er sammen med kaninerne, hønsene, eller hjælper med at fodre de små fugle, så er han så stille og forsigtig og blid og salig. Og så smelter moren lige. Tænk, de små barneveldere, vi har fået af Peter Agger, dem kan han tage fra min favn og selv bære hen og sætte på pind. Det synes jeg er helt vildt. Også at dyrene finder sig i det, men han er virkelig forsigtig. Og de får selvfølgelig møs og klap allesammen, når han kan slippe afsted med det. Overfor hund og katte er han dog noget mere bulder-drenget..! 

[-Julie-]

Så sluttede festen for de 2 små unger. Igår ville de ikke tage føde eller vand til sig, og selvom jeg fodrede og madede med sprøjte hver 2. time fra kl. 14, døde de i nat. De kom sig aldrig rigtig over at være blevet kolde 

[Marianne Vedel]

[John Mejland]

Det var træls, som vi siger her i Jylland, men hvis der skulle opstå en situation igen hvor der skal hjælp til, er du jo meget bedre rustet nu.

[-Julie-]

ja, det har du ret i. Så sent som igår sagde jeg, at selvom det var lidt træls med de dér krigeriske undulater og div. småkriser undervejs og nu det her... ja, altså i maj måned kunne jeg ikke drømme om at røre ved sådan en fugl. Jeg var simpelthen bange for det. Og se nu hvor jeg er nået til. Jeg er sikker på at det ikke er spildt arbejde og jeg/vi har bare lært en masse. Men altså... lige nu trænger jeg nok alligevel til en krammer 

tak for al din hjælp, den har virkelig været guld værd.

[John Mejland]

Citat:tak for al din hjælp, den har virkelig været guld værd
Kære Julie, det er jo det vi er her for, at det så ikke ender lykkelig hver gang, det må vi tage med, men det giver garanteret også andre mod på at forsøge noget som de måske ellers ville have holdt sig fra.

Ja sådan noget kan godt flytte grænser, og så føler men sig jo lidt sej, som det vist hedder nu om dage.