Jeg har et tyndt lag stalosan underst, ovenpå tørt sand, både på gulvet og møgbrættet. Gulv og møgbræt er af træ; jeg har ingen problemer med at holde sandet tørt hverken sommer eller vinter. Jeg bruger en børneløvrive og en slags dørslag, som jeg river klatterne ned i, så ryger det tørre sand fra, klatterne ryger i komposten. Hvis jeg havde boet et sted med fed jord, ville jeg nok ikke si sandet fra, men her i det vestjyske, er der rigeligt sand i jorden. Jeg river klatterne væk hver dag, selvom jeg har fire stammerum, tager det kun ganske kort tid, og for mig er det ren og skær hygge. En gang om året, på en varm sommerdag med en lun vind, tømmer jeg alt sand ud og kasserer, så vasker jeg med brun sæbevand, kalker indvendigt, lader tørre godt igennem og lægger frisk sand ind. Jeg fylder også løbende sand på i løbet af året, for der forsvinder jo lidt sammen med klatterne. Når der ligger en lidt våd klat, er sandet fint til at lægge sig som en hinde om klatten, så det hele ikke snasker til.
Jeg bruger spåner i redekasserne, og her skifter jeg efter behov; når der er kyllinger, er der brug for udskiftning ret tit. Jeg har også et tyndt drys stalosan i redekasserne.
Stalosan og kalk virker udtørrende og forhindrer utøj.