Måske ikke lige præcis 'Hyggesnak', men et eller andet sted skulle jeg placere emnet.
Må jeg anmode alle der påkører et vildt dyr, om at standse bilen og se om i kan lokalisere det tilskadekomne dyr, og sørge for at det bliver aflivet så hurtigt som muligt hvis det ikke står til at redde. Jeg er overbevist om at mange af Jer der er aktive her på Forum ville gøre det som noget af det mest naturlige, men sig det endelig videre til venner, kollegaer, famile, naboer osv.
Min yngste datter (på 21) var kort før spisetid i aften ude at gå med vores Westi. Ved en lille remise langs vejen hvor hun går, gjorde hunden opmærksom på noget interessant. Min datter fulgte med hunden og blot 3 m fra offentlig vej fandt de et påkørt rådyr, som lå fladt på siden og sparkede vildt med benene.
Jeg blev tilkaldt og kunne konstatere at dyret var svært skadet, dog uden brækkede ben, hvilket igen betyder at det er blevet ramt på krop eller hoved. Hovedet var uden sår så formentlig på selve kroppen, hvor der var et par hud/pelsafskrabninger.
Hvor længe dyret havde ligget er svært at sige men jorden under dyrets krop var let sammentrykket så det var nok ikke lige faldet om. Desuden var maven begyndt at svulme/være spændt.
Vi fik etableret kontakt meget hurtigt til en jæger på en gård i nærheden, som kom og aflivede det svært lidende dyr.
Ved man ikke selv hvad man skal gøre ved et påkørt dyr kan man ringe til politiet (114) og de formidler videre til Falck som kommer og tager sig af det fornødne. Og man er ikke tvunget til at blive på stedet til de kommer hvis man blot kan give en rimelig præcis anvisning af sted og afmærke stedet med feks en plastikpose eller lignende bundet til en pind, pæl, træ eller busk.
Så, PLEASE, send beskeden videre.