Lene....tror du, at du kan uddybe det lidt!!
Hvor lidt kraftfoder og korn kan de klare sig på??
Vi har jo også boergeder!!
Det der hentydes til er ph-balancen (surhedsgraden) i vommen. Drøvtyggerens maver er jo en stor fermenteringstank fyldt af mikroorganismer som omdanner den indtagne føde til optagelig næring.
Enzymer har et ph-område (surhedsgrad) hvori de fungerer bedst - et såkaldt ph-optimum.
Mikroorganismerne har så tilpasset deres enzymer til deres yndlings-ph, og arbejder også for at opretholde denne ph i deres miljø.
De af vommens mikroorganismer der nedbryder meget energirigt foder er syreelskende, og er naturligt således også syreproducerende. Derfor vil en masse energirigt foder føre til stor aktivitet og formering af disse syre-elskende/producerende mikroorganismer, hvilket så fører til en yderligere forsuring af vommen, Derimod er har de mikroorganismer der nedbryder cellulose og strukturfoder et mere basisk ph-optimum. Derfor vil en for lav ph i vommen reducere drøvtyggerens evne til at fordøje strukturfoderet. ( i helt grelle tilfælde er det livstruende og kan slå fordøjelsessystemet helt i stykker - se Vomacidose/sur vom)
Drøvtyggeren har brug for fermenteringen(gæringen) til bla. at holde varmen, og derfor kan en ged godt blive tyndere på mere kraftfoder, hvis dette forårsager en forskydning i vommens ph-balance i en syrlig retning.
DGU har en god lille artikel om emnet :
Forkæl geden til døde Men alt i alt mener jeg ikke man skal være så bange for kraftfoderet, hvis bare der fodres med omtanke.
1 : kraftfodersæsonen skal opstartes langsomt, så gederne har mulighed at omstille maven. En pludselig opstart med servering af en fuld ration øger risikoen for vomacidose.
2 : Kraftfoder/korn skal opbevares sikkert, så evt udbrydergeder ikke kan få fat i det - en ged der pludselig står i et slaraffenland af kraftfoder og korn er den bedste vej til vomacidose.
Personligt fodrer vi supplerer vi kun med korn og kraftfoder fra december, og til græsset kommer godt i vækst igen til foråret.