Jeg kom den anden dag hjem fra et længere ophold på sygehuset og sad og nød synet af mine dejlige fjer-damer i haven. De havde klaret sig fint under mandens beskyttende vinger og dappede glade rundt på plænen.
De havde dog lært sig et nyt "trick" mens jeg havde været væk; De er beyndt at jagte nærgående krager. De 5 silke-damer har lavet sig en tak-tik hvor de løber om bag hinanden og på den måde virker som om de er nogle flere end bare 5, de er. Kragerne bliver lidt forvirrede over alt det renderi og ender med at flyve deres vej.
Jeg tror mest det er for underholdningens skyld, hønsene gør det, men sjovt ser det nu alligevel ud
