Ha, ha, - nej Storm-Olsen, det skal ikke forstås på den måde. Må se at lære at formulere mig ordentligt

Ja, afhængigt af hvor stort ens hønsehold er, kan der selvfølgelig godt være nogle høner der lægger sig skruk samtidig.
I min lille flok (4 høner + 1 hane) er de skrukket med 2½ ugers mellemrum. Jeg lader sådan set bare naturen gå sin gang.
Skrukkerne bliver ikke taget fra de andre høns, og så snart æggene er klækket, bestemmer hønemor selv hvornår hun tager kyllerne med ud i den store vide verden.
Den første som rugede gik i sagens natur "alene" i starten, men så snart skruk 2 var af reden, gik hun sammen med skruk-1, og ligesom sidste år, har de været fantastisk til at passe børn sammen.
Den 3. skruk er netop begyndt at gå sammen med de andre. Hendes kyller er godt en uge gamle. De første dage gik hun lidt for sig selv, og hun har ikke knyttet sig specielt til de andre skrukker. Hun går lige så gerne sammen med hanen som med de andre. I øjeblikket går skruk-1, skruk-3, hanen og "ikke-endnu-skrukken" ude i min forhave. Skruk-2 ligger sikkert sammen med sine kyller og støvbader nede i baghaven

Undervejs holder jeg selvfølgelig øje med at alt går som det skal, - men indtil videre har der ikke været grund til at gribe ind.
Altså ikke før de søde små kyller vokser op og bliver blodtørstige haner som vil slås


Du kan også finde historier her på forum hvor det ikke går så smertefrit som i mit hønsehold, men jeg synes det er umagen værd at forsøge, og vise sine høns lidt tillid
Hvis det viser sig at det ikke går, må man jo skille dem ad.