Jeg drysser altid lidt stalosan rundt i bunden først, når jeg gør rent i de forskelige rum, men alligevel synes jeg, der er en del fluer.
ISÆR nu hvor der går 5 gæslinger i et af rummene. Det er selvfølgelig fordi, de snadrer, så der hele tiden er fugtigt hos dem, selvom de har fået rummet med afløb i gulvet.
I lørdags købte vi så en rigtig fluedræber på 2x15W og hængte op i hønsehuset. Vi var meget heldige: Land og Fritid havde åbent hus og tilbud på en fluefanger - nedsat fra ca. 778kr til 578kr, men den havde de ikke hjemme, så istedet fik vi en som kostede 1399kr til 578kr.

Det må da kaldes god service og den virker bare!
Det er simpelthen imponerende, så mange fluer den kan slå ihjel. Allerede dagen efter var der omkring 2dl døde fluer i bakken.
Vi har en lille dam med sumpskildpadder og et havebassin med fisk. Jeg prøvede at drysse nogle fluer i begge. Da de lige havde fundet ud af, hvad det var, så skal jeg da godt nok lige love for de guffede i sig.
SÅ ingen fluer i hønsehuset og gratis tilskud til foder til de svømmende dyr - det må da være en win-win situation
