I en rugemaskine med luftcirkulation (som de fleste er i dag), anbefaler man 37,3 - 37,5 grader og en fugtighed på 55 % indtil klækning, hvor den skal hæves til 65 - 80 % og man kan sænke temperaturen lidt til 36,9 - 37,3 grader.
Man anbefaler også at spraye æggene en gang om dagen med lunkent vand fra anden uge til klækning. Jeg blander koldt vand fra hanen med kogt vand for at sikre vand uden bakterier og med den rette temperatur.
Din and skal nok selv finde ud af det, og hun begynder at sige højt PIP og lægge dun i reden og bruge længere og længere tid på reden, når hun nærmer sig udrugning.