Tak for jeres kommentarer.
De giver mig den klarhed, at det ikke så meget er rugemaskinen, jeg har noget imod, men det at ungerne ikke har nogen mor.
Det er også som Hans-Kurt skriver et stort arbejde, selvom jeg ikke er nær så energisk med at finde naturligt foder.
Ællingerne sviner enormt.
Kombinationen af rugemaskine og skruk kræver vel - en skruk. Bente, hvad hvis du ikke havde fået en skruk?
Mine unger er egen avl, og når de først har lagt sig, kommer der ingen æg, jeg kan putte i rugemaskinen eller under dem.
Kan man gøre det samme med ænder, altså lade dem ruge på plastikæg og give dem ællingerne?
Mine høns rugede sammen med de andre, mest fordi jeg ikke har andre steder lige for tiden. Det gik faktisk godt, de var ret uforstyrrelige.
Ænderne ligger, hvor de ligger. Det er ikke altid der, hvor jeg synes, de skal ligge, men et par forsøg på at flytte dem, er gået galt, så nu er det mig, der indretter mig. F. eks. med at pakke brændeskuret ind i hegn for ræven.
Jeg håber, at det går, som Alice skriver, at når mor bliver træt, kan jeg lære kyllerne at kende. P.t. kan jeg dårligt hjælpe en kylling over på den rigtige side af hegnet. Hønen går helt amok og angriber mig. Og andemor hvæser af mig, hver gang jeg går forbi. Hun er ellers helt tam, når hun ikke har unger.
Lige til sidst; når man køber æg, f.eks. i Tyskland, kommer de så med posten, eller henter man dem selv?
Jeg har svært ved at tro, at de kan tåle turen med postvæsenet.