En høne ligger sig skruk, når hun har lagt et antal æg. Det kan ikke tvinges frem. Det er jo naturens gang... hun lægger typisk 10-15 æg eller mere, en om dagen eller nogen gange med en dags pause. Når æggene er lagt, så giver hun sig til at ruge på dem.
Jeg kan anbefale silkehøns som gode skrukhøner. Mine silkehøns bliver typisk skruk allerede om vinteren i deres første leveår. Hver gang de har været igennem en cyklus med at lægge æg, så bliver de skruk. Jeg har silkehøns, som bliver 3 år til sommer og de bliver fint skruk og lægger en del æg endnu.
Du kan ikke ha 20 æg under en høne. Jeg er ikke helt klar over hvor store fasanæg er, men er det ikke ca dværghønseæg størrelse? Så vil jeg sige 10 æg, for at være sikker på, at hun dækker dem ordentlig. Jeg ved at nogen lægger flere under, men jeg har personligt dårlige erfaringer med for mange æg under.
Det er vigtigt at hønen ligger helt fast på det sted, hvor hun skal ruge, inden du lægger de blivende æg under hende. Nogen høner finder sig ikke i at blive flyttet, og går så af reden.
I dit tilfælde ville jeg udskifte hønernes egne æg med kunstige æg, og når der så er en skruk, så skifte dem ud med fasanæg. Det er nemmest at styre hvis skrukken går for sig selv, ellers skal du huske at mærke rugeæggene, nemmest med en streg hele vejen rundt om "maven" på ægget. Så kan du fjerne nylagte æg dagligt.