Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: er hun ikke liiiiidt hård?  (Læst 4636 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Gnidding

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 70
er hun ikke liiiiidt hård?
« Dato: 06 Maj , 2015, 12:19 »
Min lille dværgwyandot har netop udruget 2 kyllinger (et æg har rejst sig op i reden og står netop nu og pipper) ... jeg tror de to klækkede i går (den ene var ude i går), den anden har jeg først set i dag... de bevæger sig ok omkring. Men det gør hønemor så også...
Hun har allerede i dag slæbt de to små med ud i gården, hvor den ene ihærdigt forsøger at hakke orm ihjel, mens den anden ser ud som om den drømmer om en varm seng at sove i. Burde hun ikke blive på reden og ruge færdig samt holde de to varme?

Jeg vil så nødigt at den lille fryser ihjel... men komme den nær, kan jeg heller ikke, fordi hønemor passer meget godt på den med næb og klør. Hanen holder behørig afstand til kyllingerne.
Det er første gang vi laver kyllinger...
29 moskusænder, 2,2 Jumbo Magnum vagtler, 4 katte, 2 heste, 1 dværgvædder ... og cirka 3-400000 honningbier...

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: er hun ikke liiiiidt hård?
« Svar #1 Dato: 06 Maj , 2015, 12:58 »
De to første er sikkert allerede to døgn gamle, for der går moren af reden med dem og hvis de var yngre ville de også være mere inaktive. Det kunne godt lyde som om æggene ikke er kommet under hønen på samme tid. Så får du netop de kyllinger der klækker efter de andre og dør fordi moren går med de første kyllinger.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Gnidding

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 70
Sv: er hun ikke liiiiidt hård?
« Svar #2 Dato: 06 Maj , 2015, 13:19 »
Tak for svaret Raziel. Det er købte rugeæg, så jeg gætter på, at de ikke er indsamlet samtidig... øv. Ærgerligt, hvis pipperen i ægget ikke klarer den :-(
De to små futter egentlig ok omkring, bortset fra, at jeg synes den ene ser ud, som om den fryser og er lidt træt. Hanen, som ellers har opført sig pænt, er begyndt at hakke lidt efter kyllerne... bør jeg skille morhøne og kyllinger + æg fra ham, så de kan få ro til at vokse?
29 moskusænder, 2,2 Jumbo Magnum vagtler, 4 katte, 2 heste, 1 dværgvædder ... og cirka 3-400000 honningbier...

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: er hun ikke liiiiidt hård?
« Svar #3 Dato: 06 Maj , 2015, 14:51 »
Det bør ikke ha betydning at æggene er indsamlet forskelligt. Det er datoen selve rugningen starter, der har betydning. Men jeg har lige læst en artikel i går om rugning, hvor der stod at det faktisk kan være genetisk at nogle æg klækker senere.

Hvis hønemor ikke ligger på reden mere, så ser det desværre rigtig skidt ud for kyllingen i ægget. Den har brug for både varme og højere luftfugtighed for at kunne komme ud af ægget. Du kan måske rede den ved at tage den ind og lave et setup med 37,8 grader og en luftfugtighed på omkring 70 %, men  det er langtfra sikkert at hønemor vil acceptere den.

Hvis du gør forsøget, så sæt den under hønemor om aftenen når de er gået til ro, så kan du være heldig at hun accepterer den.

Hvis hanen er streng ved kyllingerne, så ville jeg tage dem for sig selv de første par uger, og så ville jeg nok overveje at skifte hanen ud, hvis du regner med at du skal ha flere kyllinget.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Gnidding

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 70
Sv: er hun ikke liiiiidt hård?
« Svar #4 Dato: 06 Maj , 2015, 20:02 »
Hm... hønemor valgte at flytte sig selv og de to gule kyllinger over i en anden redekasse til aften... og efterlod den sidst klækkede kylling og alle æggene. Så.. den yngste var død, da jeg kom hjem og æggene er kolde.
Tvivler på, at det vil lykkes at klække de sidste... :'(

Hanen pikker kun let til kyllingerne, når de kommer væk fra hønen og han får nogle sekunder alene med kyllingerne. Hønemor virker ikke bekymret over ham... bør jeg stadig skille dem ad?
29 moskusænder, 2,2 Jumbo Magnum vagtler, 4 katte, 2 heste, 1 dværgvædder ... og cirka 3-400000 honningbier...

Offline Raziel

  • Bruger
  • Indlæg: 2 759
    • Hobbydyrenes blog
Sv: er hun ikke liiiiidt hård?
« Svar #5 Dato: 06 Maj , 2015, 20:17 »
Jeg tror såmænd godt hønemor kan beskytte sine kyllinger. Så hvis det ikke er værre så ville jeg lade dem blive sammen.
Mvh. Pia - www.hobbydyrene.blogspot.dk
5 kaniner - 3 katte - 2 marsvin - 1 kornsnog - 1 leopardgekko - mus til foder.
Blandet hønsehold med forskellige racehøns og blandinger.

Offline Gnidding

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 70
Sv: er hun ikke liiiiidt hård?
« Svar #6 Dato: 06 Maj , 2015, 20:21 »
Jeg giver ham chancen... sidst jeg kiggede lå han og varmede sig med ryggen og halen ind mod hønemor og kyllerne, der kiggede frem imellem hans halefjer... det så ganske hyggeligt ud.

Øv... det er bare så trist, når så mange æg bliver spildt :-\
29 moskusænder, 2,2 Jumbo Magnum vagtler, 4 katte, 2 heste, 1 dværgvædder ... og cirka 3-400000 honningbier...

Offline LMeier

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 4
Sv: er hun ikke liiiiidt hård?
« Svar #7 Dato: 06 Maj , 2015, 20:38 »
Jeg har 2 dværghøns, som jeg bruger til at ruge mine egne engelske Araucanaæg ud. Æggene samles ind og vendes 2 gange i døgnet inden de lægges under den skrukke høne. Ved den ene høne klækker alle kyllinger indenfor samme dag, på 19. dagen, ved den anden høne er det mellem 21 og 23 dag. Altså på helt samme æg, behandlet ens. Den ene høne fjerner redemateriale og har æggene liggende i periferien. Hun går af reden inden alle er klækket. Jeg har flere gange taget kolde æg ( nogle med små huller hakket af kyllingen andre helt uden) ind i mit elektriske varmetæppe og har faktisk ruget flere kyllinger ud - selvom jeg ikke kan holde konstant temperatur, den har ligget mellem 36 og 40 gr. Jeg har lagt en lille fugtig klud ved æggene. Jeg troede ikke det kunne lade sig gøre, men det var en chance at tage.