Min afdøde mormor, der havde et langt livs erfaringer med hønsehold fra en tilværelse som "kone på landet", fortalte mig engang at det var vigtigt at de høner, der skulle ruge kyllinger ud, var i god foderstand, så de kunne "småsulte og alligevel varme" i tre uger. Det lyder vel egentligt stadigvæk meget fornuftigt, ikke? Så altså: masser af mad, et trygt sted - og nogle æg at ruge på.