Jeg bor i marsken, hvor der er meget frodigt og der er mange snegle og holdt helt op med at fodre mine ællinger, da de var 4 uger gamle. De går frit rundt om dagen. Det er mit første hold, og måske har jeg ikke meget at sammenligne med, men de vokser i hvert fald og sætter fjer.
I går tog jeg det næste hold ællinger ud af kravlegården, og havde stadigvæk tænkt mig at fodre dem med revne grøntsager vædet med mælk, men de er slet ikke så vild med det længere, siden de har fået adgang til hele haven. Det viser jo, at de får stillet deres sult selv. Jeg tænker dog, at de stadigvæk gerne vil spise korn, det prøver jeg i morgen.