Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns america.png

Nyeste

Forfatter Emne: kan høns besvime???  (Læst 2852 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline majer711

  • Bruger
  • Indlæg: 35
kan høns besvime???
« Dato: 12 Juni , 2014, 13:58 »
Vi fik to nye dværg wyandotter tirsdag aften. De virkede umiddelbart sunde og raske. Næste morgen lå den ene dog ned og ville ikke rejse sig. Den lå som om den lå på rede, men det rallede meget fra den, når den trak vejret. Jeg tog den så fra, fordi vi ikke ville risikere at den smittede de andre. Jeg satte den ind i kaninens vinterbur, som jo er ledigt lige nu. :-) Der fik den så lov at være da vi kørte på arbejde. Der var ikke meget gang i den og den rallede forfærdeligt højt , når den trak vejret. Men ellers ingen ting at se. Ingen diarre, ingen nysen, ingen blodig udflåd eller noget. Den var bare sløv og rallede - højt.
Lidt over middag skal jeg så tilfældigvis hjem og hente noget, og kaster så et hurtigt blik over i kaninhuset, da jeg går forbi og der ligger hønen på ryggen med begge ben stift op i vejret og man kan kun meget svagt se lidt bevægelse i benene. Så jeg går faktisk ud fra at den er tæt på død. Jeg sender manden en sms og siger hønen er død - og snakker med ham vi fik den fra, som dog ikke havde set sygdomsudbrud i resten af flokken, så vi gik lidt ud fra at det måske var en skade den havde fået, da han fangede den ind. Vi vil så få en ny, når der er kommet kyllinger.
MEN 3 timer senere sender min mand mig en SMS om, at den "døde" høne var stærkt i bedring for den sad op og havde lagt et æg!!!
I løbet af aftenen kunne vi se den fik det bedre, men den rallede stadig. På et tidspunkt hostede den kraftigt og så derefter ud som om den slugte en slimklat - og så fik den det super godt. Den rallede ikke mere, gik ud i den lille interimistiske hønsegård vi havde lavet og spiste og drak vand.
Her til morgen kunne vi så høre det rallede lidt igen, men slet ikke i samme stil som i går.
Nu er jeg selvfølgelig spændt på at se hvordan den har det, når vi kommer hjem, men kan nogen fortælle mig, hvad i alverden der sker?
Kan en høne besvime? For de eneste fjerkræ jeg nogensinde har set ligge på ryggen med benene stift op i vejret, har altså været døde! Jeg har aldrig hørt om at høns "sover" på ryggen!

hilsen en undrende hønse ejer (som er blevet en lille smule til grin fordi hun ikke kan se forskel å en død og en levende høne :-)))) ;D