Jeg kan nok ikke give dig et brugbart svar på dine spørgsmål, men jeg husker dengang jeg indlemmede en faverolles i min hønseflok, som bestod af fem Isa'er og en Vorwerk - var det første flokken gik i gang med...at pille det meste skæg og 'pludder' væk på faverolleshønen. Jeg tror simpelthen de øvrige høns syntes, at det skæg så alt for mærkeligt ud. Da jeg har havehyggehøns, hjalp jeg min nye faverolleshøne med at få ro ved at klippe resten af pludderet af - herefter var der ikke mere fjerpilning.
Efter næste fældning rørte flokken ikke hverken skæg eller pludder på min faverolles - ej heller rørte de hverken skæg eller tuffer på de to araucanaer, som derefter kom til.
Ellers har jeg gennem årene kun oplevet et tilfælde af fjerpilning - det skete en vinter, hvor hønsene i to uger var henvist til hønsegården pga dyb sne i haven. Man kedede sig tydeligvis og så begyndte man at 'tælle' vennernes fjer - kedsomhed kan dog næppe være årsagen på problemet hos dig, når flokken har adgang til haven fra morgen til aften.
At roden mangler på de fjer du finder tyder på, at fjerene bliver bidt over, men løse fjer under siddepindene tyder på fældning uden for almindelig fældesæson - jeg har selv oplevet en faverolles skifte hele sin fjerdragt ud i februar.
Jeg kan sådan set godt forstå, at du i din afmagt har valgt briller til hønen, men jeg vil ikke være med til at anbefale dem. Jeg har ingen erfaring med briller, og bryder mig ikke om tanken.
Det var ikke meget hjælp herfra

men dog et forsøg på at svare
