Hej forum,
Vores kære faverolles hane er fantastisk til at gale tidligt om morgenen, selvom det er bælgravende mørkt, ingen gadelamper, ingen udelamper, der er intet tændt udover stjernerne og de har kun en smal sprække (3cm bred, 10cm høj) at kigge ud af.
I morges da mobiltelefonens vækkeur vækkede mig kl 5.00, gik jeg ud på gangen og hørte straks hanegal fra hønsehuset. Der gik ikke et helt sekund fra lyset i gangen tændte til hanegalet lød.
Der røg teorien om at han kan se lyset fra badeværelset og reagerer derpå. Her var intet lys tændt der kunne nå ham.
Han han blot sovet ud og med sit biologiske ur er "klar" til at stå op?
Der går trods alt 2½ time fra det første gal i morges til at chickenguard'en ruller op.
Der er ingen klager fra nabo'erne, den nærmeste kan vist ikke høre noget om natten (blev udspurgt i sommers) selvom hønsehuset står 7-8m fra deres soveværelse kun adskilt af deres garage mellem.
Jeg undrer mig bare over hvad der kan vække ham så tidligt i fuldstændigt mørke.
Tager hønsene skade af hans vræleri? De er alle lukket inde sammen på deres lille soverum der kun består af 2 siddepinde og en redekasse.