Hejsa
Jagthunde er altså ikke bare den slags der venter på jægeren eller som bringer bytte tilbage til jægeren. Terriers er f.eks. også jagthunde. Men de er selvstændigt jagende og designet til selv at klare både at finde og 'aflive' byttet. En DS-gårdhund er en pincher og dermed 'skåret over samme læst' som terriers. Det er hunde med pænt krafitge jagtinstinkter. Men det burde kunne lykkedes at have dem sammen med høns, hvis man kan lære dem at hønsejagt er totalt forbudt. Jeg ville starte med at sørge for at have et effektivt forbudsord, der virker hver gang (har jeg skrevet om i en anden tråd her på forum): "Træn 'JA/NEJ'-øvelsen med gode guffere (f.eks. pølsestykker). Sæt dig ned til hunden. Læg en guf på jorden. Sig 'JA' og lad hunden tage guffen. Gør dette nogle gange. Indfør nu 'NEJ'; læg guffen på jorden. Sig 'NEJ' og forhinder hunden på en blid måde i at tage guffen (f.eks. ved at holden den tilbage med en hånd på bringen). Når hunden slapper af og acceptere at den ikke må tage guffen så samler du guffen op og roser vovse og giver den en ANDEN guf en den der lå på jorden. Det er supervigtigt at hunden ikke bare får lov at tage den der ligger på jorden, da det så bare bliver et cirkusnummer, hvor hunden står på spring for at tage den 'forbudte' guf. Så bliver 'NEJ' ikke et forbudsord, men får betydningen 'lige nu må du ikke, men lige om lidt må du gerne' !!!!! Gentag 'NEJ'-delen til hunden ikke prøver at tage guffen mere når du siger 'NEJ'. Herfter begynder man at veksle mellem JA og NEJ. Det er vigtigt at det gøres roligt og uden paniske scener, hvor man krampagtigt holder fast i vovse, da dette giver den et helt forkert billed inde i hovedet. Dit JA skal være sagt i et lyst 'rosende' stemmeleje, mens NEJ skal være lidt mere bestemt. Man skal ikke at råbe NEJ; hunden har en god høresans. Men sig det bestemt og lidt 'mørkt' (hunde indbyrdes bruger knurren som 'NEJ').
De fleste hunde fanger det rigtig hurtigt på denne måde og man vil efter ganske få gentagelser opleve at hunden afventer om den nu må tage guffen eller ej = så har den forstået at NEJ betyder det må du ikke og JA betyder det må du gerne."
Næste skridt ville så være at forsøge at have hunden i snor og hønsene løse og så bruge 'NEJ' hver gang den så meget som kigger på en høne og så give den ros og guf når den istedet tager kontakt til dig. Og så lige så stille gå tættere og tættere på hønsene og til sidst uden snor.
Man vil være nødt til at træne det med hver enkelt hund for sig og indtil hundene kan ignorere hønsene helt skal man ikke lade hønsene gå frit. Og så skal man lige have i baghovedet at de er en flok og kan dermed få 'pisket en stemning op' og gøre noget de eller var opdraget til ikke at gøre..... Nogle hunde har så kraftigt jagtinstinkt at det 'overdøver' flokinstinktet (det der får vovse til at stoppe når 'mor' siger nej) sådanne hunde kommer ALDRIG til at færdes løs sammen med fritgående høns. Jeg har haft en hel del terriers gennem tiden og har altid kunnet lære dem at kunne være løse og stoppe med at jage på 'NEJ'. Den eneste undtagelse er min nu 11 år gamle tøs, der har et meget kraftigt jagtinstinkt. Normalt en superlydig hund, men altså når jagtinstinktet tændes så er der intet andet i hendes hoved end det og jeg kan lige så godt lade være med at kalde eller sige Nej. Hunden hører det simplethen bare ikke. Hun er en enormt effektive jæger, der har både ræv, mink, vildkatte og kaniner på listen over bytte og mine høns er selvfølgelig ikke løse sammen med hende. Meeeen jeg tror nu ikke at en DS har så voldsomt et jagtinstinkt. Så det burde kunne lade sig gøre at lære dem at færdes fredeligt sammen med hønsene.
mvh
Mette