Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Valg af hønserace  (Læst 4526 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Nybegynder

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 47
Valg af hønserace
« Dato: 29 Juli , 2013, 22:12 »
Hej Forum  :)

Jeg er ganske ny både i fjerkræbranchen og her på siden, så jeg håber, I kan hjælpe mig med et par spørgsmål.

Kort ridset op har vi besluttet at få høns primært for at kunne spise lækre æg med god samvittighed, men også lidt for hyggen. Vi er fire voksne og regner med at have fire høns. Vi har nogenlunde styr på hus og gård og vil kunne tilbyde dem ca 8x2,5 meter samt lejlighedsvis adgang til resten af haven.

Jeg har læst sider op og ned om høns og er nu om muligt mere forvirret, så her kommer nogle af mine spørgsmål:

Der er lidt delte meninger om, hvilke høns, vi skal vælge. Jeg har selv forelsket mig i silkehøns, men er deres æg håbløst små? Hvor mange æg lægger de ca? Og er de bare skruk hele tiden?

Min far hælder nok lidt til Sussex eller Wyandotter. Hvordan med deres æg;  størrelse og mængde?

Vil man evt kunne have to af hver af to forskellige racer? Og hvordan vil de tre slags, vi har kig på have det med hinanden?

Hvad er forskellen på hybrider og racehøns? Hvordan kender man forskel og er racehøns sundere og at foretrække fremfor hybrider?

Og sidst men ikke mindst (for nu), hvordan ser det ud med sundhed for de tre ovennævnte.

På forhånd tak :). Hvis jeg ikke svarer er det ikke af mangel på interesse, men fordi jeg ikke kan finde tilbage hertil :D

Marianne


Offline martin s j

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 297
Sv: Valg af hønserace
« Svar #1 Dato: 29 Juli , 2013, 22:56 »
hybrid er en krysning der er lavet til at ligge så mange æg som muligt eller vokse så hurtig som muligt.

Jeg har erfarig med wyandot og sussex de ligger begge godt med æg og de har rimeligt med kød på sig. Samt de er flotte, store og rolige høns /o



1.5.4 moskus ænder 
0.0.10 danske land gæs
0.0.4 vildtfarvede landænder 
0.0.2 grå gæs
0.3 brahma hvid sort colombia
1.0 brahma  Hvid blå colombia 
0.0.9 R.I.R
1.3 fodbefjerede dværge i gul sort porcelænsfarvede 
1.2 fodbefjerede dværge i perlegrå med skæg 
0.1 dværg hollænder 
1.0.3 MEDK
2.2 blandninger 
0.1 lys sussex
0.1 hvid italiener 
0.2 guld blå randet wyandotter 
0.2 tværstribede wyandotter
0.2 tværstribede plymo
0.1 isa brown 

Offline Nybegynder

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 47
Sv: Valg af hønserace
« Svar #2 Dato: 29 Juli , 2013, 23:17 »
Tak for svar Martin :)

Men vil det sige, at hybrider nødvendigvis er "dårligere"? Altså at de f.eks vokser så hurtigt eller lægger så mange æg, at de slider sig op og er mindre sunde og glade?

Ja det kan godt være, jeg er lidt fatsvag, men fremavler man ikke også forskellige egenskaber hos racerne f.eks mere kød, bestemte farver, flere æg osv osv?

Offline mew.

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 195
Valg af hønserace
« Svar #3 Dato: 29 Juli , 2013, 23:26 »
Jeg tror bestemt ikke man kan sige at de er dårligere... Når man først bliver hønsegal og vil have spændende racer synes man måske bare de er lidt kedelige. Jeg har to sunde hybriddamer gående for at få æg hele året. De er de mest tamme og robuste i flokken. Men de andre er nu sjovere at se på i haven. Det er en god ide at have to af hver slags for de holder lidt sammen.

Offline martin s j

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 297
Sv: Valg af hønserace
« Svar #4 Dato: 29 Juli , 2013, 23:34 »
Jeg har selv en hybrid ( isa brown) høne. Hun er den i flokken der har mest personlighed og en de mest nysgerige. Og så gør hun som det passer hende fx. Flyver hun ud af hønsegården går ind i stalden og ligger et æg bagefter går hun en lille tur rundt og tilsidst flyver hun ind i hønsegården igen  :)

De er også framavlet til at være hårdførte

Offline Nybegynder

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 47
Sv: Valg af hønserace
« Svar #5 Dato: 29 Juli , 2013, 23:44 »
Ok, så er jeg lidt mere med på det med hybrider/racer


Mew: Så hvis vi valgte to forskellige racer med to af hver, ville det ikke være synd?

Jeg synes at kunne læse mig til, at silkehønsene er rimelig gemytlige sammen med andre høns, men ved I tilfældigvis om det samme gælder for Wyandotter og Sussex, så vi kunne have to silkehøns og to af én af de andre racer?

Offline Tanja Pedersen

  • Global Moderator
  • Indlæg: 5 957
  • Æg fra racehøns blev lovlige at sælge
    • Æg fra racehøns skal være lovlige at sælge
Sv: Valg af hønserace
« Svar #6 Dato: 30 Juli , 2013, 07:45 »
Hej Marianne, og velkommen til :).

Du kan sagtens have flere racer gående sammen, det er ikke noget problem. Silkehøns er dog ret slemme til at skrukke, så det kan være, at det vil knibe med æggene i ny og næ. Wyandotter og sussex kan sagtens gå sammen, og også sammen med silkehøns.

Hybridhøns, især de brune "ISA brown" er typisk dem man ser når man kører en tur på landet, og ser en gård med æg til salg. Det er den type der bruges til skrabehøns i Danmark. Andre typer hybrider, bl.a. til buræg er "Amberlink" og "Lohmann". Dejlige høns, ingen tvivl om det, men de kan, jeg siger ikke at det sker, men de kan få problemer med æggelederne, da de simpelthen er designet til at sprøjte æg ud, knapt nok inden de er færdigudviklede (jeg har for nylig købt daggamle ISAer til min flok som ellers kun består af racehøns - den ene er begyndt æglægning i en alder af bare 4 måneder, og hun er ikke engang færdig med at vokse endnu :().

Hvis I giver hønsene lys om vinteren, er chancen for stabil æglægning større i de mørke måneder.
Venlig hilsen Tanja
"My desire to be myself is greater than my need to fit in"

Offline Lene Lestat

  • Bruger
  • Indlæg: 10 577
  • Bevar mangfoldigheden - vælg racefjerkræ
    • www.lestat.dk
Mvh Lene
Seriøst opdræt af:
Sumatra, Paduaner, maran, brakel og Engelske Araucana.
Ejer af 0,2 katte Billie og Pusle + 8 ferskvands akvarier og 1 saltvands med diverse fisk, planter og koraller.
Medl.af : DFfR: www.racefjerkrae.dk , www.sydhavsoernes-fjerkrae-klub.dk og www.frit-fjerkrae.dk, og Lolland Falster Akvarium klub

Offline Nybegynder

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 47
Sv: Valg af hønserace
« Svar #8 Dato: 30 Juli , 2013, 16:36 »
Tak Tanja :)
Dejligt at de kan gå sammen, men selvfølgelig knap så fedt, hvis silkehønsene pludselig ikke lægger æg. Jeg er splittet mellem æglægningsfornuft og kærlighed :D. Det med lyset vidste jeg ikke, det skal da med i vores overvejelser

Tak for linket Lene :). Det giver meget mere mening nu