Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum Dansk Fjerkræ Forum
america.png Rosenbud.dk - Alt i tilbehør til høns

Nyeste

Forfatter Emne: Kalkben - For første gang :-(  (Læst 1758 gange)

0 Medlemmer og 1 Gæst læser dette emne.

Offline Anders Christensen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 297
Kalkben - For første gang :-(
« Dato: 24 Juli , 2013, 23:01 »
Hej Folkens
Efter et par måneder med høns viste kalkbenene nu sit grimme ansigt. Jeg har fra starten af været opmærksom på at der var en risiko for at de havde fået det med hjemmefra, og det er da også min opfattelse at de fleste besætninger fra tid til anden har "fornøjelsen" af at have de trælse mider på besøg.

Sagen kort: Jeg har syv høns hvoraf flere er ved at få en smule hvide kanter rundt om en del af skællene på deres ben. Det ligner den hårde hud vi mennesker kan have fornøjelse af omkring hælen og andre steder på fødderne.

Jeg har nu netop snuppet alle syv fra deres søde søvn på pindene og dyppet deres ben op til fjerdragtens begyndelse over "knæet" eller hvad det nu hedder.

I morgen smører jeg siddepindene ind i lugtfri petrolium, da det ifølge flere af jer kloge hoveder skulle hindre miderne i at sidde der og hygge sig.

Jeg påtænker at gentage øvelsen med madolie og kaos i hønsehuset igen om en 3-4 dage, og så ellers fremadrettet en gang om ugen indtil benene igen er pæne gule og glatte.
Jeg formoder at jeg bliver nødt til at vaske benene på dyrene mellem hver behandling for at få skidt af inden jeg drukner miderne igen næste gang.

Hvis ikke jeg kan spore en bedring på de fine hønsebasse-ben, så griber jeg til vaselinen eller Nix creme.

Derefter tænker en gang olie-benbad månedligt som forebyggelse hvis det løser problemet.
For mig er det ikke et spørgsmål om økonomi, men om hvor ubehagelig behandlingen er for dyrene, og de tog det egentligt meget pænt at blive holdt med benene nede i madolie i 10 sekunder her til aften.

Jeg er igang med noget der er direkte dumt eller håbløst, eller er det en fornuftig fremgangsmåde?

På forhånd tak for svar, fra en nu kun næsten-nybagt hønseejer :)

Mvh Anders
0,6 Isa Brown
Arbejder på en smart løsning til at holde styr på hønsehold, æglægning og foderforbrug - www.eggstats.dk

Offline pilegaarden

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 7 786
  • Erik
Sv: Kalkben - For første gang :-(
« Svar #1 Dato: 24 Juli , 2013, 23:35 »
Jeg har fra starten af været opmærksom på at der var en risiko for at de havde fået det med hjemmefra

Det er ikke givet at de har haft det med 'hjemmefra'. De kan have 'samlet det op' efter at være kommet til dig.

Jeg påtænker at gentage øvelsen med madolie og kaos i hønsehuset igen om en 3-4 dage, og så ellers fremadrettet en gang om ugen indtil benene igen er pæne gule og glatte.
Jeg formoder at jeg bliver nødt til at vaske benene på dyrene mellem hver behandling for at få skidt af inden jeg drukner miderne igen næste gang.

Der burde ikke være behov for vask af ben mellem behandlingerne, blot du sørger for at gnide olien godt ind ifm behandlingerne.

Derefter tænker en gang olie-benbad månedligt som forebyggelse hvis det løser problemet.
For mig er det ikke et spørgsmål om økonomi, men om hvor ubehagelig behandlingen er for dyrene, og de tog det egentligt meget pænt at blive holdt med benene nede i madolie i 10 sekunder her til aften.

Det lyder som en fornuftig fremgangsmåde. Hønsene vænner sig hurtigt til de regelmæssige fodbade. Mine synes ligefrem at nyde det.
Mvh
Erik Andersen

Offline kristiank

  • Bruger
  • Indlæg: 2 831
Sv: Kalkben - For første gang :-(
« Svar #2 Dato: 25 Juli , 2013, 04:28 »
anders madolien er tyndflydende ved ca 35 grader, men heller ikk varmere

Offline Anders Christensen

  • Passiv bruger
  • Indlæg: 297
Sv: Kalkben - For første gang :-(
« Svar #3 Dato: 25 Juli , 2013, 21:39 »
Tak for jeres svar, det er rart med et forum hvor der ikke findes dumme spørgsmål.

Hønsene havde fine glinsende glatte ben i dag, så jeg gentager behandlingen som planlagt de næste uge, og har netop købt et par liter olie hjem.
0,6 Isa Brown
Arbejder på en smart løsning til at holde styr på hønsehold, æglægning og foderforbrug - www.eggstats.dk