Forfølgelse mellem nye og gamle høns

[Mutti-Dutti]

 
De høns vi har haft i 1½ mdr. fik jo nye "venner" i går, 2 stk 4 mdr. Orpingtoner og 1 stk Silke på 2 mdr. I går gik de 2 "gamle" fuldstændig i selvsving med at kagle, og se lidt nærmere på de nye, dvs. løbe efter dem og nappe i fjerene. Det er Isaén der starter forfølgelsen hver evig eneste gang og af og til følger den anden trop, men ikke hver gang, det er ikke en Isa.
Idag har der ikke været lyd på de "gamle", men til gengæld har Isaén svært ved at holde næppet for sig selv, og skal ligesom irriterer de nye hvis de ellers står og passer sig selv. Den går efter fjerene, og nu kan jeg så se at den ene Orpington har fået et sår på det ene ben. De 2 Orpingtoner står meget helt inde i et hjørne og putter sig. De har endnu ikke fundet ud af selv at gå op ad stien og ind i huset, heller ikke ud, hvor imod Silken har luret det.
Men hvor lang tid skal vi accepterer at Isaén forfølger de nye, jeg vil jo ikke have 3 skræmte høns, og har det rigtig dårligt med at mine dyr ikke kan enes.

[Hundstrup]

Isa brown er avlet for at lægge æg, så sociale egenskaber er nok avlet ud, de kan også være meget grimme ved hinanden - tog faktisk en moppet høne fra, som fik sit eget hus og gård, og hun blev tam som en hund, var endda med på campingferie i 14 dage, gik selv ind og ud af campingvogn og fortelt og fløj ind i den intermistiske hønsegård bag campingvognen. Om natten sov hun i en kasse med halm i hovedenden af datterens seng. Hun kendte sit navn og kom når vi kaldte. Hun var faktisk mere lydig end vores hund o)