Jeg flyttede for nylig, og måtte forære mine høns væk i al hast, da jeg ikke umiddelbart kunne nå at få lavet ordentlige forhold til dem der hvor jeg skulle flytte hen.
Men vi skal da have høns igen, 'vi' er min nye kæreste og jeg. Og så er det 'problemerne' melder sig!!
For lige pludselig står verden jo igen åben!
Skal vi starte med wyandotterne og sebrighterne, som jeg har haft så mange gode oplevelser med, avl og udstilling?
Skal vi have den hyggelige blandede flok (af racehøns, naturligvis!!), som leverer kulørte æg til dagen og vejen?
Skal vi forsøge os med nogle af de racer jeg har haft et godt øje til gennem tiderne? Dværg wyandotter, MEDK, dværg kochin, La Bresse? Avlere til de sidste bor nærmest i baghaven herfra hvor jeg bor nu.
Eller maranerne som lægger de bedste æg jeg til dato har smagt?
Efter at have udstillet nogle gange må jeg sige, at jeg ikke brænder 100% for det, selv om det har været sjovt og lærerigt, men jo stadig mener, at vi skal være med til at bevare alle vore skønne racer.
Min nye kæreste er bestemt med på at vi skal have høns, og har et 'udstillingsgen' i sig (udstiller shetlandsponyer), så jeg tror det kan være noget vi kan være fælles om, hvis det er det vi vil.
Jeg ved bare, at niveauet skal være der, hvor vi kan følge med - jeg bliver aldrig den der skal lave 300 kyllinger...