Nyt fra det nye hønse/kyllinghold.
Nu flyttede jeg de to skrukhøns sammen i et kyllingehus i hønsegården. Det skal lige siges at de to skrukhøns har siddet ved siden af hinanden igennem hele skrukperioden, så jeg regner med at de samarbejder fint. Det gik også godt bortset fra at en kylling, der lige var klækkeklar ikke klarede skærene. I flytteforvirringen fik den et hak af en af kyllingerne og den kom ud med hul i maven, så den måtte vi desværre aflive

.
Nu fik vi så en kæmpe mængde regn, så kyllingehuset oversvømmedes, heldigvis overlevede alle kyllinger regnen, selvom hønsene lagde sig med dem på jorden i stedet for i den tørre flamingo.
Så sprang den uskruk høne op på taget og ind af en lem i kyllingehuset. Den nåede at indtage en kæmpe portion undulatfoder inden jeg med stor besvær fik løftet kyllingehuset ud af hønsegården og indfangede de små kyllinger samt de forvirrede og lidt aggressive hønsemødre. STOR FORVIRRING.
Nu troede jeg alt var i orden. Jeg havde fire små søde kyllinger og de spiste og hyggede sig med deres to mødre. Så regnede det igen og en lille flod af regnvand havde lavet en fordybning under siden på kyllingehuset, så nu er der en kylling der er løbet under væggen og er væk. Kan ikke se den nogen steder og ved ikke om den er druknet i regnvejret eller render forvirret rundt i det høje græs. Regner med at den er gået til.
Jeg ved ikke om det er normalt at have så mange problemer med kyllinger, men jeg føler mig godt nok uheldig. ÆV ÆV.