Om bumblefoot - den korte version: Foden hæver op og bliver varm og rød. Hønen/hanen trækker foden op under sig eller evt. halter. På et tidspunkt dannes en sort sårskorpe under foden. Inde i foden har dannet sig en byld, ofte på basis af en stafylokokbakterie. Stafolykokker indkapsler sig og danner desuden en hudopløsende gift - heraf sårskorpen.
Det er efter sigende ofte ældre haner af tung race, der får bumblefoot -og ofte pga dårlige/skarpe/for høje siddepinde. Et skade på foden med efterfølgende infektion skulle også kunne være en årsag.
Det er meget svært at helbrede. Behandling med antibiotika virker dårligt, da blodomløbet ned i foden og ind til bylden er nærmest ikke eksisterende.
Man kan forsøge at fjerne sårskorpen og det puds (osteagtigt stads - ikke flydende som på mennesker), som sidder inde bag ved. Med lidt held følger stafolykok-kernen med ud. Herefter masser af bakteriedræbende creme el. lign. ned i det åbne sår og en forbinding med selvklæbende elastikbind uden på. Skal skiftes dagligt til bedring ses.
Det kan tage uger til måneder at kurere.
Jeg har en høne som (indtil videre) blev kureret på denne måde.
Og en hane som har to hævede fødder med meget store sår under konstant behandling, som ikke lader sig kurere
Bumblefoot/fodbylder er også almindeligt blandt gnavere, og her er mere info at hente, da dyrlæger/gnaver-ejere åbenbart er mindre tilbøjelige til at ty til aflivning end når det "bare gælder en høne"
http://www.dyrlaegevagten.dk/frame.cfm/cms/id=1099/sprog=1/grp=4/menu=4/