Sikke dog nogle flinke svigerforældre, du har.

Det vigtigste for gæslinger er at holde dem rene, lune og tørre. Det kan være lidt af en udfordring, især fordi de elsker at pladre rundt i deres vand.
De skal - i modsætning til kyllinger - altid have adgang til rent vand, der er dybt nok til, at de kan stikke hele hovedet ned i det, så de kan rense næb og øjne.
Det første par uger kan du give dem kyllingestartfoder. Derefter voksefoder, og når de bliver større, kan de få almindeligt hønsefuldfoder. De kan spise helt utrolige mængder - og det kommer hurtigt ud igen!
Allerede når de er et par dage gamle, vil de gerne ud. Husk at tage vand med. I det vejr, vi har for tiden, kan de hurtigt blive for varme og skal have noget skygge. De er ikke nødvendigvis kvikke nok til selv at søge skygge, så hold øje med dem. Hvis de sidder og gisper med åbent næb, kan du give dem en bradepande eller lignende til at bade i, så de kan køle sig lidt af. Når de har fået fjer, bliver de bedre til at regulere temperaturen, og så er de også blevet "vandtætte".
Længden på udeturene afhænger af vejret og gæslingernes alder. I godt vejr kan de være ude hele dagen - men igen, pas på, de ikke får hedeslag.
Jeg kender ikke meget til varmelamper - mine gæs har altid været inde i huset som små. Men hvis de klumper direkte under lampen, er der for koldt, og hvis de ligger langt fra lampen, er der for varmt. Måske kan andre hjælpe med temperaturer?