Når jeg cykler hjem fra skole, cykler jeg altid den samme rute. Idag cyklede jeg også til og fra skole, men det blev meget mere anderledes end jeg havde regnet med:
En del af ruten hjem skal jeg igennem et lille hyggeligt kvarter. Nede for enden af kvarteret er der en lille 'indkørsel' (hvis man kan kalde det for det) hvor jeg ved der en sjælden gang imellem kører biler. Jeg plejer at køre lidt ned af den og så fortsætte hen af en anden sti.
Lige da jeg skulle til at dreje, kommer der sørme en mini-firmabus kørene ud af 'indkørslen'. Jeg er altid opmærksom i trafikken, så jeg bremser selvfølgelig, men personen i bilen lægger slet ikke mærke til mig. Tværtimod, han er fuldstændig ligeglad, selvom han i flere sekunder har mulighed for at kigge mig i øjnene. Så han kører bare forbi mig, der står under en halv meter fra hans åndsvage bil.
Og så er det at det går op for mig: Hvis jeg ikke havde lagt mærke til ham, og havde bremset, ville jeg ha været ramt af hans bil.
Resten af turen er jeg chokeret over det der kunne have sket, og da jeg kom hjem brød jeg fuldstændig sammen. Jeg er ofte alene hjemme når jeg er på cykel, så jeg sendte direkte min mor en SMS og da hun ringede kunne jeg ikke kontrollere min chokerede gråd, så hun fik næsten ikke fat i noget af det jeg sagde.
Min mor har så ringet til mine naboer som ikke var hjemme og derefter min morfar. Morfar ringede så til mig, og det lykkedes, efter 10 minutter, for ham at berolige mig, ved at få mig til at gå ud til mine høns og holde om en af dem.
Så jeg sad i mindst 20 minutter med min Orpington-høne, Chicken, og faldt til ro.
Jeg er stadig meget chokeret over at han slet ikke lagde mærke til mig. Det kunne jo ha endt forfærdeligt!