Det er længe siden manden og konen på matriklen i det østfynske har gjort det sidst. Nok nærmest et helt år. Ungerne har været lykkelige.
Her før påske skete det så igen. Under påskud om spændende udflugter, sightseeing i det jyske og løfter om store isvafler lod de søde børn sig lokke ind i Old-corollaen.
Det urgamle fartøj startede med vanlig præcision og rullede ud med kurs mod Hadsten.
Først for sent opdagede ungerne, at de ikke kun skulle se Himmelbjerget og spise is.
Det ældste barn er heldigvis glad for høns. Det yngste barn affandt sig med sin skæbne nogle kilometer nord for Århus.
Og i Hadsten ventede det mest utrolige. Det mest usandsynlige. Det mest vidunderlige.
To store nøgenhalse.
Sælger havde meget venligt givet mulighed for at vælge mellem helt ægte nøgenhalse, som angiveligt er noget skravlede, og to der var krydsede med sort australorps og derfor ikke spor skravlede.
Konen bryder sig ikke om skravlehøns
De to store, sorte nøgenhalse er derfor indehavere af et godt helbred og halsedisser forrest på brystet.
De er muntre og meget talende.
Faktisk så talende, at da de havde tilbragt deres første døgn i karantæne på værkstedet (konen er en forsigtig natur der engang fik et helt hønsehus inficeret med blodmider af en tilflytter høne), kom der klager fra teeageren, der bor på loftet ovenover.
- Dine høns mor, de larmer. Hele tiden. Behøver de tale SÅ meget.
Det behøver de tydeligvis.
Og de er nu flyttet i hønsegård, hvor de straks charmede hanen og på stilfærdigvis bare passede sig ind et sted øverst i hakkeordenen.
De taler stadig meget mere end de andre høns.
De er hyggelige.
Men det bedste er næsten.. at der var en bonus med på seks rugeæg. Og da damerne overhovedet ikke har holdt pause i æglæggeriet efter de flyttede ind her, ja så har Manden, der aldrig kan modstå at ruge, rugemaskinen klar til at starte i aften.
Konen skælder ham ud. - Vi har ikke brug for kyllinger. Men i sit indre glæder hun sig. Tænk sig bare. Små bitte halse...