Godt gået. Ingen tvivl om at de første mange gange man slagter er meget grænseoverskridende. Jeg husker med gru hvor længe jeg stod med kobenet i hånden og bævede da jeg skulle slagte kaniner for første gang. I ren frygt for ikke at få den aflivet ordentligt med første slag, fik jeg basket den så hårdt i nakken at øjnene poppede ud og blodet flød ud af mund og næse på dyret (meget lidt kønt, men død var den uden tvivl).
Jeg er ikke nået til at slagte fjerkræ endnu, men jeg har to andrikker gående jeg skal have ordnet og jeg bliver ved med at udskyde det, for den nagende tvivl om hvorvidt jeg er i stand til at gøre det ordentligt er igen vendt tilbage. Så fordi man uden at blinke kan slagte det ene, er det åbenbart ikke ensbetydende med at uvilkårligt kan gå i krig med slagtning. Så at I i fællesskab fik det gjort og tilmed fik en positiv oplevelse og et godt måltid ud af det, har jeg stor respekt for.