Tak, allesammen, for jeres råd og fif. Nu er jeg mere tryg ved at lade damerne ruge videre. Jeg er helt vildt imponeret over så flotte reder, de ligger på. Mens de stadig lagde et nyt æg hver dag, så rederne lidt tilfældige ud, men NU er rederne utrolig flotte. - Helt runde og forede med halm og dun. Jeg vil se, om jeg kan få held til at tage billede af æggene, når damerne spiser.
Jeg har tænkt mig at følge rådet med at gennemlyse æggene om en uges tid -og med fare for at spørge utrolig dumt, vil jeg gerne vide præcist, hvordan ser jeg om de er befrugtede eller ej?
Jeg ser damerne gå af reden 1-2 gange i døgnet og sørger for, at der altid er mad i skålen. Kan det være en idé, at give ænderne vokse-foder, eller giver det ikke mening, før ællingerne er her?