Didkussionen om musvåge eller ej har været oppe før.
Vi er flere, der har oplevet musvåge angreb på vores fritgående høns. Og vores udsagn bliver hver gang betvivlet.
Når frosten sætter ind, og fødesøgningen bliver besværliggjort ændrer musvågerne adfærd og går i højere grad efter, hvad "der nu er tilgængeligt" - herunder også fjerkræ. Nok ikke kæmpe-jerseyer'ne, men de mindre eksemplarer.
Sidste vinter læste jeg en artikel (som jeg også linkede til her - og som jeg godt vil kunne finde frem igen) der beskrev, at musvåger i England er et stadig stigende problem for producenter af æg fra fritgående høns.
Nå - Bent nåede lige at "sende" før mig, så det lapper lidt over hinanden 
Ingen regler uden undtagelser, det ene udelukker bestemt ikke det andet. Har i strenge vinter da set duehøg gå på ådsler, jeg har set duehøg tage fasaner endda direkte fra volierer, hvor de har revet hovederne af fasanerne når disse blev opskræmte og fløj op, men uden og få kroppen med.
Mit indtryk er at duehøg er mest aktiv i dens ynglesæson, hvor den kan tage på plyndringstogt.
Modsat har jeg også set musvåger gå på syge eller anskudte men dog levende hønsefugle.
Jeg har læst artikler hvor kragefugle kan være nogle rene satanner mod smågrise og fjerkræyngel, så hvis man har problemer af den ene eller anden art mht. disse, det være sig musvåger, duehøg eller kragefugle, kan jeg varmt anbefale tidliger omtalte skræmmeballonner. Nævnte rov-og kragefugle slår gerne af på disse tingester. Jeg fik i sin tid mine fra Norsk Fangstmand og har været umådelig glad for dem.